Annonce

MiljøAnalyser og kommentarer om klima- og miljøspørgsmål
Interview
26. november 2012 - 11:15

Omsættelige fiskekvoter smadrer kystfiskeriet

Det miljø- og klimaskånsomme kystfiskeri vil dø, hvis ikke den danske fiskeripolitik ændres meget snart. Det mener formanden for Levende Hav, Knud Andersen. Modkraft har mødt ham til en snak om fiskekvoter, og om hvorfor der er brug for et opgør med den neoliberalistiske tankegang, der dominerer lovgivningen i dag.

– På fem år har ordningen med omsættelige fiskekvoter stort set afviklet det danske kystfiskeri og erstattet det med store trawlfartøjer, til skade for både miljø og klima, samt beskæftigelsen i kystnære landdistrikter, fortæller Knud Andersen, formand for foreningen Levende Hav.

”Både dansk og europæisk fiskeripolitik favoriserer storstilet, industrialiseret fiskeri, der oftest har en stor negativ påvirkning på fiskebestandene og naturen i havene. Dette sker på bekostning af det skånsomme kystnære fiskeri,” påpeger en række organisationer i en fælles ”støtteerklæring til det kystnære skånsomme fiskeri”.

Udover Levende Hav er det Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Oceana, Rema 1000 og WWF-Verdensnaturfonden.

”Kystfiskeriet er skånsomt overfor naturen i havet, har et minimum af uønsket bifangst, fanger et minimum af yngel og har et lavt brændstofforbrug,” forklarer de.

Læs erklæringen her: Det skånsomme kystfiskeri skal udvikles til glæde for fiskebestandene og naturen i havet

Neoliberalistiske fiskekvoter

Ordningen med fiskekvoter, der kan handles, blev indført af den borgerlige regering tilbage i 2007. Den er ifølge Levende Havs formand en ekstremt asocial ordning, der bunder i en neoliberalistisk tankegang:

– Det er en neoliberalistisk tanke, at nogle kan have ejerskab over de fælles ressourcer. Med indførelsen af det her system tog man noget, der var allemandseje, og gav det til dem, der tilfældigvis ejede et fiskefartøj, siger Knud Andersen.

Han mener, at det er et paradoks, at man politisk lovpriser kystfiskeriet, fordi det skaber liv og arbejdspladser i udkantsområderne, samtidig med at den eksisterende lovgivning med hastige skridt er ved at afvikle selv samme fiskeri.

– Kystfiskeri er langt mere skånsomt for havmiljøet og mindre energikrævende end fiskeri fra store trawlere. Alligevel favoriserer det eksisterende system det sidste, påpeger Knud Andersen.

Fra kollektive til individuelle fiskekvoter

Historisk har det i Danmark været en rettighed for kystbefolkningen at kunne bjerge føden til havs. Der var regulering af fiskeriet, men dette foregik via et kollektivt kvotesystem med månedlige kvoter for hver fiskebestand.

I 2005 satte den daværende borgerlige regering, med fødevareminister Hans Christian Smidt i spidsen, gang i diskussionen om en ændring af reguleringen. En diskussion, der mundede ud i, at et snævert flertal bestående af regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti vedtog systemet med omsættelige kvoter fordelt per fartøj, kaldet fartøjskvoteandele (FKA). Det trådte i kraft 1. januar 2007.

Bevæggrunden for en ændring af systemet var ifølge Knud Andersen for det første et politisk ønske om at lette kontrollen med danske fiskefartøjer ved at minimere antallet af fartøjer. For det andet ville man bringe fiskerikapaciteten ned, da der på daværende tidspunkt var en stor overkapacitet i fiskeriet. Derudover gav den store fiskerikapacitet problemer for statens daværende Fiskeribank, som ydede lån til dansk fiskeri.

– Initiativet med at introducere FKA faldt sammen med, at Fiskeribanken var i store vanskeligheder, fordi afdrag og renter ikke blev tilbagebetalt. Det samme gjaldt de private banker, fortæller Knud Andersen.

– Derfor gik man i Danmark den omvej, at man i stedet for blot at introducere omsættelige kvoter, valgte at knytte kvoterne til fartøjerne. Skulle man købe en kvote, så skulle man også købe et fartøj op, som man derefter kunne oplægge i et hjørne af en havn. Resultatet var, at værdien af fartøjerne steg til det tredobbelte og at bankerne derfor kunne få indfriet deres lån.

Fra levevej til prisspekulation

Den borgerlige regering troede virkelig på, at denne ordning ville gøre fiskeriet mere rentabelt, hvilket desværre viste sig kun at være sandt for en lille skare af fiskere med kapital i ryggen, fortæller Knud Andersen.

– Efter at FKA var trådt i kraft, oplevede jeg, at Hans Christian Schmidt tog rundt til fiskere og sagde: Bare køb op, bare tag lån, for I bliver rige. Vi var i Levende Hav stærkt kritiske overfor denne tro på systemet, for hvad nu hvis verdensmarkedet for fisk falder, eller hvis olieprisen stiger kraftigt. Hvis man så har købt sine fiskekvoter dyrt, så kan man ikke forrente sin investering.

I 2008 faldt verdensmarkedsprisen på fisk markant, samtidig med at olieprisen steg. Det betød ifølge Knud Andersen, at mange af de fiskere, der havde købt kvoter lige efter ordningen var trådt i kraft, enten gik fallit eller blev nødt til at sælge deres kvoter.

– Udviklingen resulterede i, at fartøjsejere med penge i ryggen blev i stand til at opkøbe store mængde kvoter billigt fra fiskere, der ellers ville være gået fallit, og herved opstod begrebet kvotebaroner. Konsekvensen af FKA var i det store hele, at fiskeriet gik fra at være en levevej for den medarbejdende skipper og ejer og hans besætning til at være fiskeri for profit af investeret kapital.

I dag er fiskeriet kendetegnet ved at være koncentreret på meget få fartøjer. Kystfiskeriet er dramatisk reduceret, og de fleste fiskerihavne ligger tomme hen.

Kystfiskerordning uden reel effekt

På grund af den megen kritik, der blev rejst af FKA, valgte man at indføre en frivillig kystfiskerordning for at beskytte ejere af mindre fartøjer. Men ordningen er ifølge Knud Andersen uden reel effekt.

– Ordningen skulle sikre, at de fiskere, der valgte at være med, kunne blive tilgodeset udover deres oprindelige kvoter. Derudover skulle den også sikre et generationsskifte i kystfiskeriet. Problemet er bare, at de fiskere, der går med i ordningen, kan melde sig fra ordningen igen og senere sælge deres kvoter til det store segment, hvor pengene er.

– De kan også leje deres kvoter ud til andre fiskere. Mange mindre fiskere har benyttet denne mulighed, samtidig med at det i praksis har vist sig for dyrt for nye fiskere at etablere sig, hvilket har betydet, at ordningen ikke har formået at beskytte kystfiskeriet.

Kystfiskeri under hastig afvikling

Samtidig med indførelsen af kystfiskerordningen etablerede man et Kystfiskerudvalg, der skulle drage omsorg for ordningen. Udvalget består af syv medlemmer, der alle selv er kystfiskere.

I 2009 kom udvalget med den første evalueringsrapport for udviklingen indenfor kystfiskeri. Rapportens konklusion var ifølge Knud Andersen i store træk, at kystfiskeriet var under afvikling. Hvis den eksisterende ordning fortsatte uden ændringer, ville man ikke være i stand til at bibeholde kystfiskeriet i Danmark.

I 2012 kom udvalget med en ny evaluering lavet af fire ud af de syv medlemmer i udvalget. I evalueringen foreslår de fire medlemmer i det store hele, at den eksisterende ordning fortsætter.

– De tre øvrige medlemmer følte sig ekskluderede i forhold til konklusionerne i rapporten. De tre har derfor i stedet offentliggjort deres egen rapport her i starten af november, hvor de lægger op til radikale ændringer af kystfiskerordningen. Det har gjort, at debatten omkring Danmarks kystfiskeri på ny er blusset op, fortæller Knud Andersen.

Levende Hav: Behov for nyt system

I rapporten fra de tre medlemmer er hovedkonklusionen, at kystfiskeriet er dødt om få år, hvis ikke vi gør noget nu. De opstiller derfor en række ændringsforslag til det eksisterende system. Levende Hav bakker dette mindretal op i dets kritik og mener, at de fremsatte forslag er fornuftige.

Knud Andersen fremhæver dog samtidig, at disse ændringsforslag ikke er radikale nok til at rede kystfiskeriet:

– Det er naivt at tro, at ændringer af det eksisterende system kan redde kystfiskeriet. Både klima og miljø har tabt med den eksisterende ordning samtidig med, at kystfiskeriet i dag næsten er forsvundet.

Knud Andersen tror ikke, at den eksisterende ordning kan ændres, så den bliver brugbar, og mener, at der er brug for et helt nyt system.

– Vi mener i Levende Hav, at kystfiskeriet skal løftes helt ud af FKA. Vi skal væk fra den neoliberalistiske tanke om, at nogle kan have ejerskab over de fælles ressourcer. Derfor mener vi, at alle mindre kystfiskefartøjer bør få egne rettigheder udenom FKA, så der reelt etableres to sideløbende systemer.

Knud Andersen slutter med en opfordring til den siddende fødevareminister Mette Gjerskov.

– Vi kan stadig nå at redde kystfiskeriet, men det kræver, at ministeren tør tage et opgør med den tidligere regerings politik, før det er for sent.

– Ministeren har indtil videre primært lyttet til de embedsmænd, der er arkitekterne bag FKA-ordningen. Det bliver spændende, om hun nu vil lytte til de små fiskere, som tilbringer deres dagligdag på havet, eller hun fortsat vil favorisere den fiskeriform, som tilgodeser kapitalinteresserne.

 

Du kan læse mere om Levende Hav på foreningens hjemmeside: www.levendehav.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce