23. april 2012 - 10:20

Flot fest for Folkebevægelsen

Flot fest for Folkebevægelsen

 

Der var røde lygter og en del, som måtte gå forgæves, da Folkebevægelsen fejrede sit 40 års jubilæum i Amager Bio i lørdags.

Over 500 deltagere hørte en perlerække af glansnumre fra de mange musikere, som stillede op til arrangementet. Og så hørte de en række taler, hvoraf den ene var min. Den lød nogenlunde sådan her:

Kære venner af Folkebevægelsen

Meget er allerede sagt i anledning af Folkebevægelsens fødselsdag. Vi har både fået ros – og selvros. Og begge dele er selvfølgelig helt fortjent.

Men alligevel vil jeg fremhæve en af vores politiske modstandere, formanden for folketingets Europaudvalg og medlem af Venstre, Eva Kjer Hansen.

I sin hilsen skriver hun: ”40 år er et flot rundt tal. Jeg er glad for hver gang, vi kan fejre jeres fødselsdag, for tænk hvor skrækkeligt det ville være, hvis der ikke var et grundlag for jeres eksistens”.

Kan det siges mere præcist? Folkebevægelsen giver EU modstand. Og jo bedre vi er til det, jo hurtigere mister vi vores eksistensberettigelse. Vores egentlige mål er at overflødiggøre os selv.

Men hvorfor er vi egentlig imod Den Europæiske Union? Er det fordi den er europæisk? Eller fordi vi er imod internationalt samarbejde, mod solidaritet, mod fredens projekt, mod demokrati eller mod nogle af de andre plusord, som EU hæfter på sig selv.

Naturligvis ikke!

Folkebevægelsen er for internationalt samarbejde. Fordi vi insisterer på, at en lang række af de problemer, som verden står overfor – klimaforandringer, økonomisk krise, flygtningestrømme – kræver globale løsninger og globalt samarbejde. Det er præcis derfor vi imod opbygningen af en europæisk superstat, som forfølger sine egne snævre stormagtinteresser. For verden er større end EU!

Folkebevægelsen er for fredens projekt. Fordi vi ved, at krig og undertrykkelse altid går hårdest ud over den almindelige befolkning. Men hvordan kan EU kalde sig et fredens projekt, når EU’s lande hører til de største våbeneksportører i verden – og når vi under det arabiske forår oplevede, hvordan den ene diktator efter den anden angreb deres befolkninger med våben købt med EU-godkendelse? 

Folkebevægelsen er for solidaritet. Fordi vi forstår, at ingen i længden kan leve i fred og velstand, hvis naboen lider nød. Derfor er det også så forkasteligt, at EU har gjort det ulovligt for f.eks. danske håndværkere at kæmpe for, at tilrejsende kollegaer får det samme som de selv. Vi siger ja til fri bevægelighed for arbejdskraft, men vi siger nej til EU-organiseret løntrykkeri!

Folkebevægelsen er for demokrati. Fordi det er vores grundlæggende opfattelse, at man ikke kan opbygge et europæisk samarbejde uden befolkningens opbakning. Men hvorfor gør EU og EU-tilhængerne alt for at forhindre at de europæiske befolkninger får indflydelse på deres egen fremtid, f.eks. ved folkeafstemninger om finanstraktaten?

EU befinder sig i sin dybeste krise nogensinde. Det burde ikke komme som nogen overraskelse. Allerede i forbindelse med indførelsen af euroen forudså vi, at en fælles valuta ikke kunne fungere uden en fælles regering og en fælles økonomisk politik. Det afviste euro-tilhængerne som skræmmekampagne.

Men nu kræver de samme euromaner en fælles økonomisk regering for at redde euroen. Europluspagten, Six-packen, det europæiske semester og finanspagten. Kært barn har mange navne, men formålet er det samme: At overføre mere magt til EU.

Og hvad bruger EU så den magt til? Den bliver brugt til at kaste krisens byrder over på almindelige mennesker. I en situation med 25 millioner arbejdsløse, så lyder der tre krav fra Bruxelles: Skær ned, skær mere ned, skær endnu mere ned. Resultatet er, at en række landes økonomier er i frit fald.

Til gengæld forgyldes bankerne. Bare som ét eksempel. Siden januar har Den europæiske Centralbank udlånt 1.000 milliarder euro til en rente på kun én procent til de største banker i EU. Og det er sket uden nogen former for modkrav, f.eks. om at skabe beskæftigelse.

Det er klart, at en sådan politik ikke har de store chancer for at blive vedtaget, hvis vælgerne bliver hørt. Det synes EU så heller ikke at de skal. Hvad skete der, da den valgte græske premierminister Papandreou kom for skade at foreslå en folkeafstemning om EU-nedskæringspolitik i Grækenland? Svaret kom prompte: Han blev kaldt i audiens hos Markozy og fyret. I stedet blev en tidligere EU-embedsmand indsat på posten.

Så dagens virkelighed er, at EU ikke bare institutionaliserer en bestemt økonomisk nedskæringspolitik, men også mere og mere afkobler befolkningerne fra at få indflydelse. Det er det stik modsatte af det, som Folkebevægelsen står for. For som Ebbe Reich engang sagde: Folkestyre uden folk, det er bare styre.

Meget står altså på spil i disse år. I den sammenhæng er Folkebevægelsen vigtigere end nogensinde. Hvis ikke vi eksisterede, så måtte vi opfinde os.

For hvilket andet sted kan folk fra forskellige partier og udgangspunkter samles for i fællesskab at forsvare folkestyre og den skandinaviske velfærdsmodel mod angreb fra EU?

Folkebevægelsen er ikke en jubilæumsbevægelse. Vi er ikke sat i verden for at forberede det næste jubilæum. Vi er sat i verden for at skabe aktivitet og fællesskab i kampen mod EU.

Vi ser frem til at møde Jer alle i den kamp!