Lilla presse eller dårlig håndtering af samme?

Det er helt forfejlet at tro at regeringens krise er en spin-krise. Regeringen er i en ideologisk krise. Socialdemokratiet er blevet forvandlet til et dumsmart New-Labour parti, der med Tony Blair som forbillede tror man kan manipulere sig til hvad som helst bare man kommer på forsiden af "The Sun".

Regeringen har valgt at spinne en "There-Is-No-Alternative" fortælling der overhovedet ikke holder vand. DREAM-modellen der bliver fremført som tavlerne der blev bragt ned fra bjerget, er blot en regnemetode blandt mange andre. Den er tilmed usædvanlig monetaristisk. Mekanikken i metoden har flere grundpræmisser man som venstreorienteret ikke kan acceptere. Blandt andet at øget arbejdsudbud altid giver flere job plus mere vækst eller, at mennesker altid vil arbejde mere når der er flere penge efter skat på kontoen. Begge dele vil bare øge uligheden og presse lønnen ned for de almindelige mennesker der spiser inflationsramt rugbrød.

Der trues nu med den blå regering men denne regering er jo også blå. Faktisk så blå at det ingen sejr er at "Venstre måtte sluge 90% af regeringens skatteudkast". Den største del af udkastet var så blåt at Venstre dårligt kunne få armene ned.

Regeringen har tilmed kuldsejlet tre-parts-forhandlingerne fordi man ikke ville have at gøre med en fagbevægelse der indeholdte aktive leverpostejsædende medlemmer. Hvis ikke en rød regering vil styrke fagbevægelsen, hvem vil så?

Regeringen er i mine øjne en liberal trojansk hest, der under rød fane prøver at gennemføre kerneblå politik. En sådan regering er der ingen grund til at holde hånden under.

Der er nemlig noget at vinde ved at vælte den. Formandsskifte i SF og Socialdemokratiet kan tvinge de to nødlidte partier til en ny kurs. Alt imens Enhedslisten konsoliderer sin inflydelse som større venstreparti i Fagbevægelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og i centrumvenstre tænketankene. 

Politikken vil så være radikal lilla i en eller to valgperioder, men det er den alligevel. Hvis det er prisen for en ny venstredrejning, så må det være sådan. 

Regeringen kunne jo også tage sit eget projekt op til overvejelse, og spørge sig selv: hvilket Danmark skal vi egentlig have om 25 år?

I laver borgerlig politik med de borgerlige. Med hvilken ret regner I med, at venstrefløjen skal stemme for det?

Margrethe den 3. gik til valg på den dybest set racistiske vision, at vi i vesten skal finde på den gode idé. Og så skal kinøjserne bukke, skrabe og producere til os andre. Og det er det, der presses igennem. Stadigt mere til de lange akademiske uddannelser. Og stadigt mindre til os andre.

Men gad vide, om denne imperialistiske vision kan gennemføres uden fælles patentdomstol og fælles militær? I think not.

Gid det var så nemt, hvis jeg bare kunne nøjes med at skrive, at det er pressens skyld eller at pressen var blevet dårligt håndteret.

Desværre tror jeg problemet ligger et helt andet sted. Nemlig at I, i Socialdemokraterne, valgte en formand som godt nok lovede at slå Anders Fogh men som også fører en blå økonomisk politik. Og det kan man ikke spinne sig ud af.

Jeg vil gerne give to eksempler:

 1: Skattereformen
Det første er selvfølgelig skattereformen. Når man tager penge fra de arbejdsløse og bruger dem på at flytte topskattegrænsen så er der sku noget galt. En del socialdemokrater og SF’ere har været ude og rose at skatten lempes i bunden og det synes jeg også er godt men hvorfor skal en direktør med en årsindkomst på 1,5 million have 13.160 kr. i skattelettelse når en almindelig arbejder med en årsindkomst på 300.000 kun skal have kr. 3.950 i skattelettelse (Se Finansministeriets famillie eksempler)

Jeg kan se at du er tilfreds med at Venstre tilsluttede sig 90% af jeres oprindelige forslag. (Artikel på b.dk) Fører det slet ikke til nogle overvejelser hos dig? for da jeg så dette håbløse forsøg på spin, trak jeg på smilebåndet. Hvor stor en sejr er det at Venstre gerne vil gennemføre deres egen politik?

 2: Arbejdsudbuddet
Det andet eksempel er ikke ligeså konkret. Det drejer sig om accept at borgerlig tankegang. Her gør især ønsket om et øget arbejdsudbud, sig gældende.

Mange tror at man taler om at skabe flere arbejdspladser, når man snakker om at øge arbejdsudbuddet, det gør man ikke. At øge arbejdsudbuddet er at øge det antal af ledige hænder der er på arbejdsmarkedet, altså det samme som at øge antallet af arbejdsløse.
Hvordan flere arbejdsløse kan øge antallet af jobs, er der indtil videre ikke nogen fra den nye regering ,som tør afsløre. Det vil en række økonomer til gengæld gerne. I deres modeller vil en større arbejdsløshed føre til fald i lønninger og det vil føre til flere jobs. Her spørger jeg selvfølgelig mig selv om det er socialdemokratisk politik at udhule lønningerne?

Her vil nogen indvende at vi kommer til at mangle hænder i fremtiden. Det mener Danmarks Statistik og AE-rådet bare ikke (Læs analyse fra AE-rådet) og skulle det blive aktuelt er der mange mandetimer at hente på arbejdsmiljøet, ret til fuldtid og f.eks. mindskning af sygefravær.

Borgerlig eller rød?
Ovenstående viser at skillelinjen i regeringen, mellem borgerlig og rød, ikke står mellem de radikales 17 mandater og S+SFs 60 mandater. Toppen i socialdemokraterne støtter den borgerlige politik og dem som kunne forvente talte imod, giver sig selv mundkurv på (artikel på bt.dk)

Til sidst vil jeg give dig ret i, at folk skal tage stilling til den politik, der kommer fra Christiansborg. Men i modsætning til dig mener jeg netop folk har forholdt sig til politikken og de er sku blevet vrede! Og der er det, kombineret med at Enhedslisten ikke er løbet fra deres politik, der gør at folk vil stemme Ø næste gang.

Og for resten… Tak fordi du deltager i diskussionen her på Modkraft. Jeg håber nogle flere bloggere fra S+SF vil spille ind.

>>Verden af ændret og det må vi flytte os efter

Det er helt rigtigt at verden har ændret sig, der er såmen os selv der ændrer den. Det undrer mig blot at Socialdemokraterne insisterer på at ændre verden i en ikke-socialdemokratisk retning. Svaret på min undren er nok at Line, og toppen af Socialdemokraterne, tror at de viljeløst skal flyde i den retning som udviklingen går. Men politik er jo at brydes med samfundskræfterne og sætte den kurs man finder bedst, uanset hvor vanskeligt det er at trodse strømmen.

>>hvis man ikke vil gøre som den tidligere regering og føre blokpolitik, så kræver det, at man selv går på kompromis og dermed ikke får det så rødt, som man kunne tænke sig.

Når ens politiske modstandere ikke vil samarbejde når de har magten, så må man selv afvise kompromisser lige så effektivt når man selv har magten. Hvis den blå regering fører benhård blå politik og den følgende røde regering derefter fører lidt blå og lidt rød politik, så bliver gennemsnittet mere blåt end rødt. Så længe Socialdemokraterne tænker som Line, så vil samfundet utvivlsomt blive ved at bevæge sig i blå retning.

>>I min optik er den rene, røde version ikke den bedste i virkelighedens Danmark. I virkelighedens Danmark, skal samfundet bygges op, så det kommer flertallet af danskerne til gode

Jeg håber sandelig ikke at der er andre socialdemokrater med så lille tillid til deres eget politiske grundlag. Det er jo en ren tilståelse af at Line ikke tror på sin eget politiske projekt.

Når socialdemokrater han finde på at skrive den slags, og efter al sansynlighed også er overbeviste om det, så er det da ingen sag at forklare de socialdemokratiske partiers deroute.

Kære Line, efter at have læst dit blogindlæg føler jeg mig klogere på tankerne hos de tilbageværende socialdemokrater, og det er et tankesæt, som er langt fra mit Jeg sætter pris på denne bevidsthedsudvidelse. Derudover skriver du en masse som jeg finder både sørgeligt og stødende.

Det sørgelige består i at bundlinen efter skatteaftalen og flexjob reformen, er knaldrød (negativ) hos de svageste i samfundet. Jeg kan ikke forstå at dette er socialdemokratisk politik, men du forklarer fint at det er sådan det er, og det er altså sørgeligt.

Det er stødende at du skriver at enhedslisten svigter. Skam dig eller ’spejl’ for at synke til dit niveau. Enhedslisten ville gerne forhandle, sluge kameller og udvise ansvarlighed. Belønningen var en spand kold pis lige i ansigtet. Og så skriver du at enhedslisten svigter. Det eneste som står helt klart efter skatteaftalen er at indholdet af en aftale er underordnet, hvis regeringen kan undgå at samarbejde med Enhedslisten.

Flexjob reformen har siden understreget at det bestemt ikke er en socialprofil hvor de svageste skal forsvares som socialdemokratiet arbejder for. Et samarbejde med Liberal alliance, hvis erklærede mål er bekæmpelse af velfærd, er åbenbart bedre end et samarbejde med enhedslisten.

Enhedslisten står tilbage som Danmarks eneste røde parti, og det er sørgeligt, men nogle i Danmark tror på en solidarisk fremtid og vil kæmpe til sidste dråbe. Lad være med at kalde disse kammerater for svigtende støttemedlemmer. I mine øjne er det dig, som svigter når du og dit parti støtter blå politik.