Master of the Universe

Korruption er en kræftknude i demokratiet. Derfor skal den bekæmpes med alle midler. Også med oplysningspligt for EU-parlamentarikere.

Jeg har kendt Jens Rohde, siden han kom i folketinget som ung Venstre-mand i 1998. For mig har han ofte været et frisk pust i en politisk verden, der mere og mere præges af spin og gustne overlæg. Dels med sine kontroversielle meninger og friskfyragtige provokationer - hvem husker ikke missilsagen? Og dels fordi han flere gange har vist sine meningers mod – også selvom det har kostet.

F.eks. da han offentligt bekræftede, at Henrik Sass-Larsen under valgkampen i 2005 havde forsynet Venstre med fortrolige oplysninger fra det socialdemokratiske valghovedkvarter for at forhindre, at Mogens Lykketoft blev statsminister. ”Jeg vil ikke blande mig i politik mere. Men jeg vil heller ikke bestride sandheden, når Ekstra Bladet har fundet frem til den”, sagde han tilbage i 2007. En ærlighed, som dengang kostede ham posten som direktør for TV2 Radio.

Derfor kan man selvfølgelig også bare slå det hen som en frisk provokation, når Jens Rohde som medlem af EU-parlamentet har indleveret en erklæring om sine økonomiske interesser, hvor han har anført sit erhverv i årene forud for sit valg til EU-parlamentet som ”Master of the Universe” med en uspecificeret aflønning.

Efter at sagen er kommet frem, har Jens Rohde først forsøgt at bagatellisere den (til BT: ”Get a life, Søren Søndergaard og alle jer andre”) og dernæst forsøgt at gøre det til et stort principielt forsvar for en EU-parlamentarikers umistelige ret til ikke at skulle oplyse noget om løn- og ansættelsesforhold i perioden op til valget som MEP’er.

- Jeg kan på ingen – ingen – måde acceptere, at man skal give oplysninger om, hvor man har arbejdet 3 år før, man blev valgt til EU-parlamentet, udtalte en indigneret Jens Rohde til TV-avisen lørdag aften. Og henviste derudover både til ”tavshedsklausuler om kontraktlige forhold, herunder lønforhold” samt at disse oplysninger alene var et anliggende mellem ham og hans vælgere.

Undskyld mig, men det er noget snik-snak.

For det første fordi Jens Rohde lige før jul selv stemte for, at erklæringen skulle indeholde de pågældende oplysninger, som han nu harcelerer så voldsomt imod.

For det andet fordi man netop er fritaget for at oplyse nærmere om lønforhold, hvis det har været omfattet af en tavshedsklausul. Eller som der står i vejledningen: ”I henhold til det overordnede princip, der er fastsat i adfærdskodeksen, skal indkomstkategorien angives, medmindre medlemmet af juridiske eller kontraktlige grunde er forhindret i at fremlægge disse oplysninger”.

Og for det tredje er det uforståeligt, hvordan disse oplysninger kan blive et anliggende mellem Jens Rohde og hans vælgere, når nu han nægter at oplyse dem. Mon det er telepati, vi er ude i?

Kendsgerningen er selvfølgelig, at det er utrolig vigtigt for offentligheden at have kendskab til, hvilke økonomiske sideinteresser, som de parlamentarikere har, der sidder og laver lovgivning for 500 millioner mennesker og med enorme økonomiske konsekvenser.

Det gælder for vælgerne, men det gælder så sandelig også for os andre. Hvis vi i parlamentet skal udpege en ordfører for f.eks. et forslag om fødevaresikkerhed, er det så ikke interessant at vide, at den pågældende op til valget har arbejdet som betalt lobbyist for fødevareindustrien? Eller hvis vi skal udpege en ordfører for et forslag om EU's våbenindkøbspolitik, er det så ikke interessant, at den pågældende kommer fra en stilling i et stort våbenfirma? Det er det selvfølgelig!

EU-parlamentet har i årtier været præget af den ene korruptionsskandale efter den anden. Den seneste kom sidste år, hvor tre fremtrædende MEP’ere blev taget med fingrene helt nede i kagedåsen. Til gengæld for at modtage 750.000 kroner fra nogle banklobbyister havde de lovet at fremsætte forslag i EU-parlamentet om lempeligere regulering af finansindustrien.

Nu var banklobbyisterne i virkeligheden journalister og sagen kom heldigvis frem i den engelske avis, Sunday Times. Men selv da insisterede de formastelige på, at de intet galt havde gjort, fordi der ikke fandtes regler mod at tage ”penge for forslag” og at der i øvrigt heller ikke var klare krav om at oplyse om nuværende og tidligere ansættelser, som kunne skabe interessekonflikter.

På den baggrund lykkedes det langt om længe at få et flertal i EU-parlamentet til at slå fast, at det er forbudt at være korrupt og til at stille nogle flere krav til EU-parlamentarikernes oplysninger om deres økonomiske forhold. Personligt synes jeg ikke, at kravene er vidtgående nok og jeg er meget kritisk overfor nogle indbyggede smuthuller. Men alligevel anerkender jeg, at de nye regler er et reelt skridt i den rigtige retning af mere åbenhed og gemmeskuelighed.

Det synes jeg også, Jens Rohde burde. Ellers også burde han i det mindste ændre sit erhverv på sin økonomiske erklæring fra ”Master of the Universe” til ”Forces af Darkness”. Mørkets fyrste rider igen!