28. maj 2012 - 22:06

Presenting Mr. Wolff: Marxist og økonom

Denne blog er skrevet med et eneste formål: At introducere en fremragende amerikansk økonom til et bredere publikum. Richard Wolff er økonom, klasseteoretiker og glødende socialist.  I dag er Wolff ikke blot interessant for sine teoretiske bidrag, men også for sit utrættelige arbejde for, gennem foredrag, bøger, blogs og film, at udbrede budskabet om, at der findes et alternativ til kapitalismen.

Selv blev jeg opmærksom på Wolff i 2007 da jeg sammen med en god ven ville læse bogen Knowledge and Class – A marxian critique of political economy. Her var en bog, udgivet i 1979, der havde sit helt eget syn på den marxistiske klasseanalyse og den marxistiske teori. Kredsen omkring Wolff og hans kollega Stephen Resnick har endda deres eget tidsskrift – Rethinking Marxism og afholder velbesøgte Rethinking Marxism konferencer.  Selv deltog jeg på Rethinking Marxism conferencen i Bosten i efteråret 2007 og fandt det hele vældigt interessant.

Men hvad er det der er så vigtigt? Hvad er det to de ældre herrer har at byde på, der er så specielt? Svaret er i første omgang lidt støvet. En klasseanalyse. Wolff har nemlig sammen med førnævnte Resnick udviklet en forståelse af klasse, der er noget ganske særligt. Forskellige marxister har ofte defineret klassetilhørsforhold ud fra ejendomsrelationer (ejer/ejer ikke produktionsmidlerne), rigdom(mange/få penge), magtrelationer(meget/ingen indflydelse). Det har jeg berørt ved en tidligere lejlighed.

Wolff og Resnicks læsning af Marx betragter klasse som en proces. De betragter de såkaldte klasseprocesser, der vedrører merværdien i samfundet, nærmere bestemt produktionen, tilegnelsen og distributionen af denne. De bringer dermed det centrale, marxistiske begreb merværdi ind i centrum af deres samfundsforståelse. Merværdi dækker over den andel af den værdi en arbejder producerer i løbet af en dag, der ligger udover lønnen. Når Wolff sætter merværdien centralt i sin analyse gør han det ved at betragte de såkaldte klasseprocesser, der tilsammen beskriver hvorledes vi som samfund har organiseret merværdien. Nogle producerer merværdien, andre tilegner sig den i første omgang, mens andre efterfølgende modtager andele af merværdi.

Hvorledes mennesket i løbet af sin dag eller sit liv er placeret i forhold til samfundets merværdi bestemmer dets klasseposition. Det betyder at mennesket kan indtage flere forskellige klassepositioner i løbet af dagen og livet – eller på samme tid. Murermesteren der både udfører produktivt arbejde og indkasserer merværdien fra sit og sine ansattes produktive arbejde producerer og tilegner sig merværdi på samme tid. Dette understreger klassebegrebets kompleksitet. Pointen er ikke, at de der er beskæftiget med værdiskabende produktivt arbejde er mere værd, end de der ikke er, men at det at kunne skelne styrker vores forståelse af samfundet.

Men klassebegrebet beskæftiger sig ikke blot de merværdiproducerende arbejdere og de kapitalister der udbytter arbejderne ved at tilegne sig merværdien. Den åbner op for endnu en dimension. For i denne klasseanalyse introduceres også den subsumerede (afledte) klasseproces. De indtager denne, er de der modtager merværdien umiddelbart fra kapitalisten – men ikke udfører produktivt arbejde. Eksempler på folk der indtager denne klasseposition er fx effektiviseringseksperterne i virksomhederne eller managers. Det er klart at der også findes en lang række mennesker der ikke indtager en klasseposition.

Hvorledes en sådan marxistisk tilgang til samfundet og verden adskiller sig fra den, der kan genfindes blandt neoklassike økonomoner, er temaet for bogen Economics – Marxian versus neoclasical. Denne læsværdige bog beskriver teoretiske og filosofiske forskelle på de to retninger, og også hvorfor økonomer fra de respektive skoler ser så forskelligt på centrale samfundsmæssige fænomener, herunder ulighed. Bogen udkommer i en ny og revideret udgave i år, der også inkluderer Keynsianistisk økonomi i sammenligningen. Indholdsfortegnelsen til den nye bog kan findes her

Analysen og udviklingen af det merværdibaserede klassebegreb er hovedfokus i Knowledge and Class og i den fremragende antologi New Departures in Marxian Theory. Wolff har sammen med Resnick også deltaget i et bogprojektet Bringing it all back home, der grad anvender klasseanalysen i feministiske analyser af familien; Class and it’s others, der indeholder en række essays om emnet og endelig skal Re/Presenting Class nævnes. Sidstnævnte er en antologi, hvor denne tilgang til klasseanalysen anvendes på en lang række områder. De berører så forskellige emner som miljø, bankdrift og udviklingslande.

Et tilbagevendende emne i forfatterskabet er hvilke konsekvenser synet på klasse har for den politiske bevægelse og venstrefløjen i almindelighed. Her argumenteres jævnligt for, at venstrefløjen traditionelt har overset den merværdibaserede forståelse a klasse. I bogen Class theory and history analyserer makkerparet den Russiske revolution, og argumenterer for, at Bolsjevikkerne både I deres teoretiske tilgang og i deres konkrete forandringer af det russiske samfund, var mere optagede af statsligt ejerskab, end af udbytningens ophør. Derfor mener Wolff og Resnick, at det kå fint i forlængelse heraf, at lade partifunktionærer indtage klassepositionen som de, der tilegnede sig den merværdi arbejderne havde skabt.

Wolff blev professor emeritus (det hedder det, når professorer går på pension) for et par år siden. Siden da er det gået stærkt. Wolff beskæftiger sig i dag primært med den økonomiske krise. Han er meget citeret og anvendt, både blandt venstrefløjens medier, men så sandelig også i større amerikanske medier. Han publicerer hyppigt på sin hjemmeside og bogproduktionen kører tilsyneladende også på højtryk. Alt det suppleres med blogs, radio, videoer og sågar onlineundervisning i marxistisk klasseteori!

Det interessante ved Wolffs tilgang til den økonomiske krise, sådan som den blev præsenteret i bogen Capitalism hits the Fan er, at udgangspunktet stadig er den marxistiske klasseanalyse. Det særligt interessante ved Wolffs bog om krisen er, at den er en udgivelse af blogs og indlæg skrevet op til krisen. Det indikerer måske at Wolff havde fat i den lange ende mens mere traditionelle økonomer famlede i blinde.  Wolff er stadig interesseret i den samfundsmæssige organisering af merværdien, og Wolffs løsnings, hans vision om socialisme, er nært forbundet med ønsket om at stoppe udbyttende klasseprocesser. Wolff følger op med sin analyse af begivenhederne løbende i et månedligt foredrag, hør analysen for maj her.

Det sidste tema, arbejdet for en økonomi, hvor medarbejderne i fællesskab disponerer over merværdien, fylder meget i Wolffs nuværende arbejde. Det er det han også beskriver som et ønske, om et arbejdsliv hvor de arbejdende er deres egen bestyrelse. Det betyder, at de der producerer merværdien og de der tilegner sig den bliver de samme. I dette forår udgiver Wolff hele 2 bøger om medarbejderejerskab. Et par bøger tidsskriftet Politisk Analyse for nyligt varmede op til, ved at udgive en kort tekst om emnet. De to bøger Wolff udgiver i år hedder: Occupy the Economy og Democracy at Work: A cure for Capitalism

Jeg håber nogen finder det interessant. Wolff er hverken perfekt, eller den eneste at gå til. Men han burde interessere flere og han leverer et interessant perspektiv!

Men puha, det va mange links - er der ikke noget lettere? Jo heldigvis:

Du kan følge Wolff på facebook
Du kan læse det fremragende interview. They like a little radicalism!
Du kan læse denne meget grundlæggende præsentation af klasseanalysen

 

 

 

Kommentarer

Det er sjovt jeg kunne stil en anden kommunist op i mod hans økonomiske teorier som vil på flere områder direkte modsvare hans verdens syns ved at. Han sønner kritisere Marx for at være økonomistisk og dyrken en fetichistisk materialisme. jeg har indtryket også du falder lidt for samme fejltagelse som mange marxister som ser marxes sprogbrug som verden selv i istedet som den faktisk er en særlige fortolking af den og derfor glemmer lidt af den er lige så problematisk som alle ideologier.  Varen er ideloging og den ydereste voldsome eks på hvordan mennesker som underkæster og udnnyttelse ved en ideologi - ideologien om Værdi. Det vil også logisk set må mererværdien være er en slags idee? Men er den en afspeiling af  den til den faktiske virkelighed eller er det kun en marxistisk tolking af teorien om den virkelighed som er simpelthend fkatum at alt bliver købt og solgt i denne verden?    

The Economy is Only an Ideology in Marx’s Sense

http://leuven.pagesperso-orange.fr/arapport.htm

Hvilke politiske konsekvenser læser du ud af Richard Wolffs analyse, Andreas? Altså hvilken konsekvens bør Wolffs betoning af merværdiens fordeling - fremfor klassemodsætningsforhold - have for socialistisk politik og verdensforståelse?

 Jeg spørger naturligvis fordi jeg som så mange andre er dybt forundret over SFs politik de seneste år og spekulerer på, om du mon fremhæver Wolffs tænkning, fordi du mener, at den understøtter SFs øjeblikkelige prioriteringer.