16. maj 2012 - 11:27

Hvor er Occupybevægelsen nu?

Der gået over et halvt år siden Zucutti Park blev indtaget og situationen er forandret en hel del siden den dag i september hvor det gik løs. Der er stadig Occupy grupper i en lang række amerikanske byer fra Kansas City til Austin.

Min oplevelse af Occupy bevægelsen, er dannet på baggrund af mit sidste besøg i USA, konkret i The Bay Area, hvor der er Occupy San Francisco, Oakland og Berkeley.

En udmattet bevægelse

Den ’klassiske’ version af Occupy bevægelsen i The Bay, virker på mange måder udmattet. Teltlejrene er væk, og man samles om ’general assemblies’. Processen omkring disse forsamlinger virker opslidende, og jeg mødte flere, som ikke orker at deltage fast i forsamlingerne mere.

Jeg kender en dansker, som er bosat i San Francisco og som har deltaget fast i forsamlingerne siden starten og indtil for en måneds tid siden. En af de ting, han påpegede er manglen på kompromisvillighed. Folk holder fast på deres egen dagsorden og afsporer gerne diskussioner for at få denne igennem.

Hans beretning afslører svaghederne og problemerne ved basisdemokratiet. Det suger alt liv og energi ud af langt de fleste deltagende, hvis ikke der skabes noget med snakken. Hvis ikke basisdemokratiet kobles til konkrete politiske praksisser, til aktioner, eller til udvikling af politiske ideer i fællesskab. Og her er kompromisset og lysten til at forandre sig selv i fællesskab med andre, en absolut nødvendig del.

Det var min oplevelse, da jeg boede i USA, at det amerikanske samfund på mange måder opdrager til individualisme modsat kollektivitet. Det udgør en stor udfordring for OWS, særligt når det kommer til spørgsmålet om organisering, hvor kompromisset er centralt.

Besæt hjemmet, bondegården og broen

Trods de lidt nedslående beretninger fra forsamlingerne, virker det som om, OWS samtidig har udviklet sig til en række interessante ting. I de tilfælde hvor OWS har udmøntet sig i konkrete politiske praksisser og eksperimenter, virker det til at gå en del bedre. Jeg hørte om flere ting, men særligt to nye OWS grene lød spændende – Occupy the home (OH) og Occupy the farm (OF).

OH er en gruppe der forsøger at forhindre nogen af de mange tvangsauktioner, som er blandt resultaterne af den økonomiske krise. At miste sit hjem hænger i mange tilfælde sammen med, at man allerede har mistet sit job, og den pludseligt opståede hjemløshed er et voldsomt dyk på den sociale rangstige.

Gruppen forsøger at forhindre tvangsauktionerne ved hjælp af juridiske midler, såvel som fysiske blokader af de udsattes hjem og har eftersigende haft flere succeser med at forhindre planlagte udsættelser og derved givet familierne bedre muligheder for at undgå at blive sat på gaden på længere sigt.

OF er en besættelse af et stort stykke land ejet af University of California. Besættelsen går konkret ud på at den ellers ubrugte jord opdyrkes og derved skabes selvforsyning af fødevarer, som samtidig er dyrket bæredygtigt. OF har nogle andre muligheder for inklusion, fordi man ikke nødvendigvis skal bo i besættelsen som man skulle i teltlejrene. Det betyder at en hel del familier og ældre mennesker deltager i OF.

Udover samtaler med en række amerikanere, fik jeg mit indtryk af bevægelsen igennem deltagelse i dette års 1. Maj. Det første, der var planlagt, var en blokade af Golden Gate Bridge kl. 07.00 om morgenen. Blokaden var kommet i stand, fordi den fagforening der organiserer bro- og færgearbejderne omkring Golden Gate, havde henvendt sig til Occupy bevægelsen og bedt om hjælp til at blokere broen. Blokaden skulle fungere som pressionsmiddel i en faglige konflikt, som arbejderne havde med færge- og broselskabet.

Blokaden blev dog aflyst i sidste øjeblik, da selskabet indgik en form for forlig med arbejderne. I stedet blev der afholdt manifestationer ved flere færgeterminaler, men disse var eftersigende ikke nogen stor succes. Dog var alliancen mellem fagforeningen og Occupy bevægelsen i sig selv interessant og vigtig.

Forfejlede strategier eller at skide i egen rede

8.30 var planlagt forskellige manifestationer i Oakland midtby – bl.a. én mod gentrificering. Antigentrificerings manifestationen gik ind på en af de lokale cafeer og begyndte at demonstrere der, øjensynligt mod den gentrificering caféen skabte.

Aktionen illustrerer fint det paradoks, som OWS bevægelsen indeholder, da en del af de hvide middelklasse unge som også deltager i OWS og som oftest er dem, der ønsker bevægelsen radikaliseret i form af mere militante aktioner (som antigentrificeringsmanifestationen), også er dem der flytter til Oakland og derved er med til at danne base for gentrificering.

Flere af dem jeg talte med, mente ikke at disse unge skulle afholde sig fra at flytte til Oakland. De skulle måske bare ikke skide i egen rede, og gøre sig rigtig upopulære blandt Oakland-beboere, ved at bruge alle kræfterne på, at ødelægge forretningen for de lokale cafeer.

Lige såvel, som de burde overveje, at militariseringen og radikaliseringen af bevægelsen også er ekskluderende. Bl.a. fordi konsekvenserne for at deltage i kampe mod politiet, hærværk og lign. ofte er meget forskellige afhængige af hvor man kommer fra og hvilken farve ens hud har.

Oakland er på mange måder blevet Occupy bevægelsens sorte får. Det er her, at det uudtalte ikke-volds kodeks er blevet brudt oftest og heftigst. Samtidig har bevægelsen her, udviklet sig til i høj grad at handle om forholdet til politiet. I et forsøg på at forstå denne udvikling, er det dog helt centralt at kende til Oaklands historie. Det er herfra Black Panthers stammer. I Oaklands har politibrutaliteten og racediskriminationen altid fyldt meget. Derfor er Oaklands version af Occupy bevægelsen også formet af denne historie.

Når den sekteriske venstrefløj tager over

Senere på dagen 1. maj blev der afholdt forskellige manifestationer foran Oakland Rådhus, alle orkestreret af Occupy Oakland. Der var en hel del taler og musik og mens dele sådan set var fint, var det overordnede indtryk også, at bevægelsen i nogen grad var overtaget af sekteriske venstrefløjsgrupper.

En tendens jeg ligeledes oplevede under mit ophold i USA i sidste år. Fordi venstrefløjen igennem en årrække har været så marginaliseret og den brede befolkning så desillusioneret, er det som om kun de mest sekteriske venstrefløjsprojekter har overlevet. De strømmer derfor til når nye sociale bevægelser opstår og kaster sig over dem.

Dette billede præger i nogen grad de dele af Occupy bevægelsen jeg så, og det er ærgerligt. Det virker dog ikke til at være tilfældet i samme grad med de projekter, der er udsprunget af OWS, såsom OF og OH.

De papirløse og Occupy bevægelsen

Senere på dagen tog vi til en demonstration for papirløse immigranters rettigheder og arbejdsforhold. Den var ikke direkte arrangeret af Occupy, men havde en masse deltagere derfra og var koordineret med Occupy aktiviteterne.

Jeg deltog i samme demonstration sidste år og i år var den vokset 5, måske ti gange. Politiet anslog 5000 deltagere, hvilket snarere betyder 8000 mennesker, og det var en utrolig god oplevelse at deltage. Demonstrationen gik igennem de fattigste dele af Oakland og havde deltagere fra alle sociale klasser og racer. Særligt stærkt repræsenteret var latino befolkningen, som ligeledes udgør langt den største andel af de papirløse.

Der er ingen tvivl om, at denne demonstration aldrig var vokset sig så stor, hvis ikke det havde været for aktiviteterne omkring OWS. Og det samme virker til at være tilfældet med en række andre politiske aktiviteter, bevægelser og projekter.

Så selvom det virker til at dele af Occupy bevægelsen, ikke er fortsat med at være en politisk succes, er der samtidig positive ting som er blomstret op eller sprunget ud fra bevægelsen.

Intet er som før

En ting der blev understreget af flere jeg talte med var, at Occupy bevægelsen havde ændret en helt central ting, nemlig det folk snakkede om. Samtalen, om den foregår til en fest eller i New York Times, er grundlæggende ændret. Nu handler den om ulighed, om de 99 procent, om interessemodsætninger, om chefers lønninger og bonusser, om tvangsauktioner osv.

Samtidig har Occupy bevægelsen mange steder medført en politisering af hverdagslivet. Bevægelsen har alle steder opfordret folk til at dele deres historier, fortælle hvad der gør dem en del af de 99 procent og det har de gjort til forsamlinger, på internettet, i pressen og til hinanden på gaden.

Det har betydet forandringer - forandringer af bevidstheden. Det kan måske ikke ses endnu, og har ikke udfoldet sig i konkrete ændringer, men det er et første og helt centralt skridt. Sociale bevægelser kommer ikke fra den ene dag til den anden, men tager utrolig lang tid at opbygge – se bare på arbejderbevægelsen.

Ovenstående bygger et på et tre ugers besøg i en begrænset del af USA. Det er derfor selvfølgelig muligt at situationen er en helt anden andre steder.

Jeg har ligeledes anmeldt bogen ”Vi er de 99% - Occupy Wall Street bevægelsen”, udgivet på forlaget Tiderne skifter 2011, for Kontradoxa – den kommer op i løbet af den næste tid.

 

Kommentarer

Kære Pil

Tak for dit indlæg, det var spændende at læse din beretning fra dit møde med bevægelsen i USA. Jeg vil blot tilføje det synspunkt, at Occupy bevægelsen også har fået europæisk og dansk fodfæste, og stadig er aktive, omend vi også har haft udfordringer.

Hvis du er nysgerrig, som kom gerne til Occupy Copenhagens generalforsamling idag onsdag d. 16/5 kl 18 på Nikolaj Plads. Her vil ét af emnerne være hvilke næste skridt Occupy bevægelsen kan tage herhjemme, især i forbindelse med det ny-launchede Global May Manifesto.
http://modkraft.dk/kalenderopslag/occupy-copenhagen-generalforsamling 

Og så har vi netop lavet et magasin der fortæller mere indgående om Occupy Copenhagens aktiviteter det sidste halve år. Det kan downloades gratis her: http://foraarsrevolution.wordpress.com/occupymagasin/

Min kommentar her er hverken ment som reklame eller spam, men som et supplement til dit blog-indlæg fra den danske del af Occupy. Håber vi ses ved lejlighed, jeg ville hjertens gerne høre mere om dit indtryk af bevægelsen i USA.

Mvh Trine

 

Det overordnede problem er jo, at bevægelsen er bygget på en næsten kvalm omgang lånte fjer. Jeg kan naturligvis godt forestille mig, at det har været en rigtigt spændende oplevelse, for en dansk universitetsstuderende, at deltage i demonstrationerne og følelsen af at være blandt de 99% sikkert dejligt bekræftende. I virkeligheden er de 99% jo ikke en homogen masse og i og med man baserer projektet netop på antagelsen om de er en homogen masse, udebliver effekten. F.eks. har en dansk universitetsstuderende sgu ikke samme referenceramme, som en fattig latino i Oakland og hvor lærerig den der fattigdomsturisme end har været for den studerende, er den jo blot det - 3 uger senere vender man så tilbage til cafeburgere og måske lige et enkelt pligt-indlæg på sin blog, så den gode samvittighed er bevaret... alt imens de fattige latinoer stadigvæk er fattige og den ufaglærte enlige mor, der er ansat i Netto, får stadigt sværere ved at få sit liv til at hænge sammen i takt med pamper-regeringen lægger op til at droppe flere helligdage og hendes realløn konstant falder.

Du, jeg og velsagtens alle andre herinde, hører ikke til de 99%. Vi hører givetvis til de øverste 20-40% og før det siver ind, så kommer der aldrig noget godt ud af Occupy, andet end rige europæeres dannelsesrejser naturligvis. Med andre ord skal vi samles om et fælles mål, istedet for at samles om en falsk fælles identitet.

Tak for et spændende blogindlæg.

Jeg synes afsnittet: Når den sekteriske venstrefløj tager over er meget interessant, men også meget indforstået. Kunne du ikke tænke dig at uddybe det lidt, for jeg forstår det ikke helt? Hvad er de sekteriske venstrefløjsprojekter?

Afsnittet om anti-gentrificerings-demoerne i forhold til klasseforskelle er også spændende, ikke mindst i forhold til hjemlige problemstillinger. Altså at protesterne er sat i gang af folk, som selv bidrager til gentrificering ved at flytte til et område. Og at  lokalmiljøet er interesseret i at holde gang i en eller anden form for økonomi, om det så skal betyde, at de, der boede i området på forhånd, må arbejde som serveringspersonale for middelklassens studerende. Hvis jeg altså forstår det ret, for her er indlægget igen lidt indforstået.

@Trine: Tak for din kommentar. Jeg synes bestemt det er relevant at du tilføjer lidt om hvad der foregår herhjemme – så tak for det.

@EX-butiksansat: Tak for din kommentar. Udover dine mærkværdige spydigheder om min uddannelsesmæssige baggrund, mit formål med min tur til USA (som du jo sådan set ikke har nogen anelse om), min indkomst (som jeg vist heller ikke mener jeg har lagt frem til eftersyn noget sted) og mine motivationer for at videreformilde mine oplevelser her på bloggen, så forstå jeg din kritik, som om at problemet ligger i at påtage sig identiteten om at være de 99 procent, der står i et interessemodsætningsforhold til den ene procent. Denne kritik er du jo langt fra ene om og jeg er sådan set også enig i, at det kan være problematisk, at man via denne identitet skjuler de modsætningsforhold, der er være blandt de 99 procent – både i USA og her i Danmark.

At det i stedet skulle handle om at finde ét fælles mål, som du skriver, mener jeg dog kan være lige så problematisk, som at handle ud fra en fælles identitet. Samfundsmæssige ændringer handler for mig at se om parallelle kampe, hvor vi ikke kan sætte den antikapitalistiske kamp over eks. antiracismen.

Forsøget med sloganet (og identiteten) om de 99 procent, handler jo om i første omgang at få etableret en interessekonflikt. Hvis du læser den bog (og evt. anmeldelse) som jeg anmelder her på modkraft om Occupybevægelsen, vil du se, at de konflikter og modsætninger som findes indenfor de 99 procent, bestemt også diskuteres.

Jeg synes ikke Occupybevægelsen er et fejlfrit projekt (men det ville også være meget mærkeligt hvis det var – det er der i hvert fald ikke nogen af de ting jeg selv har lavet som har været), som det også burde fremgå af min blog. Men jeg synes helt bestemt det er virkelig interessant og noget af det bedste som er sket for USA siden borgerrettighedsbevægelsen.

@Vibeke: Tak for din kommentar. Jeg er ked af at du finder mine beskrivelser indforståede og det vil jeg selvfølgelig gerne forsøge at rette op på. Jeg tror dog, at noget af det som kan fremstå indforstået, handler om, at jeg forsøger at beskrive noget, som jeg i grunden kun oplever et lille stykke af – det er jo mine observationer, fornemmelser osv. og indforståetheden, er måske bare udtryk for manglende viden.

Men, i relation til den sekteriske venstrefløj: Med sekterisk venstrefløjsgrupper henviser jeg til grupper, som ofte er knyttet til en eller anden afdød tidligere leder, hvis tekster de nu intensivt diskuterer og læser. De har en helt fast dagsorden i relation til alle de politiske projekter som de indgår i. Det handler om at styrke gruppen/partiet og hverve medlemmer, mere end om at bidrage til det projekt de nu indgår i. Det er derfor ofte rigtig svært at arbejde sammen med disse grupper. Hvis de holder taler, som de eksempelvis gjorde til 1. maj i Oakland, er det ofte deres egne dagsorden/politik/filosofi, som fylder det hele.

I relation til afsnittet om gentrificeringsaktionen, synes jeg bestemt du forstå mig ret. Jeg synes det er en svær problematik og der er ingen sort-hvide løsninger. Men jeg synes det var en interessant at skitsere begivenheden og den diskussion der udviklede sig omkring den, for på den måde at illustrere nogen af de problemer der ligger i dele af bevægelsens aktionsformer.

Venlig Hilsen,

Pil

@Pil

Det var nu ikke ment som en negativ kritik, men som en positiv opfordring til uddybning, som er forårsaget af, at du har skrevet et spændende indlæg. Jeg er nemlig ret nysgerrig... Så der er ingen grund til at være ked af noget som helst.

Og da jeg er nysgerrig. Hvem er de konkrete grupper og hvem hylder de? Har de succes med deres forehavende, altså hvervning?

Hej Vikebe,

Jeg opfattede egentlig heller ikke de kommentar som negativ, mere var jeg bare ærgerlig over at dele af indlægget fremstod indforstået - det er nemlig noget jeg prøver at undgå.

Jeg må desværre sige, at jeg ikke på stående fod kan huske navne på grupper, tidligere afdøde ledere og deslige. Det er muligt at jeg kunne finde frem til det. Men beretningen er mere baseret på hvad jeg hørte i de forskellige taler, hvad jeg talte med folk om, hvad folk rundt om mig snakkede om og hvad der ellers foregik resten af dagen og mine egne erfaringer fra USA. Det er også derfor at jeg skriver, at det var mit overordende indtryk - altså mere et indtryk, end en sikker viden i detaljer om hvem og hvordan Occupy Oakland domineres.

Om de enkelte grupper har succes med hvervningen ved jeg ikke.
Men de har, udfra mit indtryk af 1. maj, til dels succes med den del af "deres" forehavende som handler om at dominere dagsordenen/budskabet.

Venlig Hilsen Pil

Hej Pil

Du skriver jo selv i din profil, at du er universitetsstuderende og den uddannelse er jo ikke gratis. Hvor mange af de 99% i USA tror du har råd til at tage en længere videregående uddannelse? Når du bliver færdig med dit speciale kan jeg fortælle dig dit uddannelsesniveau vil være højere end 92% af den amerikanske befolknings - hvis du efter endt uddannelse så tager et job som f.eks. fuldmægtig i staten kan du se frem til en årsindtægt, der er højere end hvad 75% af amerikanerne tjener. Selv hvis vi kun forholder os til SU vil en dansk universitetsstuderende tjene mere end små 20% af den amerikanske befolkning og så regner vi ikke engang udgifter til sygesikring og uddannelse med. Så du må altså meget undskylde mig, hvis jeg har fornærmet dig. Men at tale om de 99% er at stikke blålys i øjnene på folk, du har mere tilfældes med de rige bankfolk på Wallstreet end du har med de fattige latinoer i Oakland - det er da et økonomisk faktum og indtil folk accepterer det, så bliver Occupy-bevægelsen ikke til andet end en lunken prut i et meget stort badekar.

Jeg gider i øvrigt ikke læse hverken bog eller anmeldelse af den... Men hvis du får stablet en barrikadering af den lokale Netto på benene skal jeg nok være der ;)

Problemet er jo at der bliver skrevet bøger, blogindlæg, holdt generalforsamlinger og hvad ved jeg. Alt imens tingene stadigvæk ruller den forkerte vej ude i den virkelige verden. Sohn kæmper for at gøre det endnu mere umuligt for butiksansatte at være sammen med deres familie og venner.... Topskatten står til at blive hævet, uden de lavtlønnede får så meget som en rød øre ud af det = uligheden bliver endnu større... altsammen mens du har tralvt med at tage på sightseeing  i Oakland og Trine er til generalforsamling - vorherre på lokum :-p

@ex-butikansat - jeg forstår godt utålmodigheden og dit iver efter at der sker noget. Men det er for nemt at være desillusioneret bag sin skærm og pege af fingre af dem der forsøger at sætte ting igang, "derude i den virkelige verden". Du kunne selv starte en barikadering af den lokale netto - (jeg er sikker på at du lynhurtigt ville få opbakning) eller du kan droppe fordommene og komme til generalforsamling for at mødes med andre der gerne vil forandre det nuværende system.

Jeg forstår din utålmodighed, men din logik er forfejlet. Det er hverken mig eller Pil du skal pege af.

Trine

Hvornår passer det dig at møde op til en barrikadering af en Netto - du vælger tid og sted, så får vi arrangeret noget. Takker du nej til tilbudet antager jeg du stiltiende accepterer Dansk Supermarkeds løn- og personalepolitik og forbeholder mig retten til at kalde dig hykler hvert 5. minut, skulle vi mødes i fremtiden ;)

Det handler i øvrigt ikke om desillusion. Det handler bare om jeg simpelthen ikke kan forstå hvad der foregår i hovedet på Occupy-evangelisterne. Hvorfor har I ikke arrangeret en demo foran den lokale Netto eller det lokale hotel endnu? Er I i virkeligheden ligeglade med hvordan løn og arbejdsforhold er disse steder? Tror I virkeligt ikke, at det vil være et større skridt mod en bedre verden, at ramme de her virksomheder på pengepungen, end det er at sidde og holde generalforsamlinger i tid og utide?

@Ex-butiks ansat.

Det er en glimrende idé!

Men det er forkert at påstå at occupy aktivister ikke tager arbejdsvilkår i netto seriøst. Occupy Copenhagen's happening under statsministerens 1. Maj tale, rettede som nogle af de få i fælledparken direkte kritik mod Thornings "kassedamerne må også vise mådehold"-tale og hendes skjulte blå politik & bilderberg aktivitet. Og til Børsting for fagforeningernes svigt af lønmodtagerne. Jeg ved også at det tidligere har været på tale i Occupy Copenhagen at støtte op om FremtidsFighters aktioner, men her hersker der nogle problematikker i forhold til de gule fagforeninger. Men, viljen er der så absolut til at støtte de arbejdende, som vi også gjorde 1. Maj.

Som sagt, din idé er glimrende, hvis kritikken er skarpt formuleret. Men et initiativ af den karakter du foreslår, forudsætter måske at der mobiliseres til det, hvis man vil være mere end to der står og råber foran Netto? Dér er generalforsamlingen fx. et glimrende sted at fremlægge sin idé. Der er mange interesseområder man kan slå ned på indenfor Occupys kritik, og lønarbejderes vilkår er bare én af dem. I lørdags holdt vi en demonstration foran fondsbørsen, for at sætte fokus på toppen af pengemagten, - arkitekterne til den bunke problemer som vi står med i den nuværende finanskrise.

For at gå lidt mere i dybden om Occupy, vil varmt anbefale at læse magasinet som den københavnske bevægelse netop har sendt på gaden (gratis pdf).

At der ikke kommer noget godt ud af Occupy's vedholdne kritik af det internationale gældbaserede pengesystem, kommer vel an på hvilke øjne der ser.. :) Vil du skabe en forandring, eller er du interesseret i at verden fortsætter som hidtil, eller er du interesseret i proletariatets diktatur? Vi har ligesåmange forskellige løsninger som der er folk i Occupy, men vi går sammen om det vi er enige om.

At Occupy ikke har udrettet noget, viser din egen uvidenhed. OWS har bl.a. haft en enorm indflydelse på amerikanernes syn idag på den 1%, skævfordelingen af ressourcer, bankpakker, politik osv.

For mig er Occupy ikke en kortsigtet resultatorienteret ting, men en vedholden kritik der på lang sigt og lige så langsomt evolutionerer hvordan vi fremover vil tænke økonomi, politik, miljø, ressourcer. Kald mig bare blåøjet, men jeg ser vi har en chanche for at skabe reel forandring, for aldrig før har verden set en global bevægelse af den karaktér og "things are different this time": Bevægelsen bestræber sig på at undgå de stereotypiske kasser ved ikke at stile efter en bestemt ideologi, men forsøger at befri ideerne fra ideologiernes spændetrøje.

@Ex-butiksansat

Hehe, sådan fungerer det nu ikke helt. Det er dit initiativ - så du kan jo vælge tid og sted og mobilisere til en sådan aktion. Kom med et bud på en formuleret kritik og dine tanker om hvad det skulle være for en aktion. - Men måske i et andet forum end her? Fx: http://www.facebook.com/groups/occupycopenhagen/

@Alle: Forøvrigt fandt jeg dette link som er et interessant synspunkt at tage med i debatten: http://www.democracynow.org/2012/5/14/chomsky_occupy_wall_street_has_cre...

Kh Trine

@ Trine

Jeg har desværre ikke netværket... Du har netværket. Det du så må spørge dig selv om er hvad du vil bruge dit netværk på. Vil du bruge det på at holde generalforsamlinger eller vil du bruge det på at ændre verden?

Men jeg tilbyder dig jo netværket... Hvis du følger linket ovenover eller møder op til den generalforsamling som du har så tralvt med at skælde ud på, så vil du møde andre der brænder for samme sag. Det er jo dér det starter! 

Jeg vil da meget hellere ændre verden end at holde generalforsamlinger. Og jeg er også enig i at vi skal lave endnu flere aktioner end vi gør nu. Men vi må blot indse, at for at gøre dét har vi brug for at møde hinanden.

I det halve år jeg har været aktiv i bevægelsen, har jeg meget ofte hørt sætningen "I burde gøre sådan og sådan" fra udenforstående. Men det er dér misforståelsen ligger. Hvordan kan vi - occupy bevægelsen - bære ansvaret for at realisere alle de løse idéer som bliver kastet i vores retning, medmindre vi bliver flere til at løfte opgaven? Det er dét lille "I" som bliver nødt til at blive et selvinkluderende "vi" i folks bevidsthed før at det virkelig rykker. 

Jeg har ærligt talt ikke lyst til at deltage i noget, som jeg dybest set anser som en glorificeret kaffeklub. Hvis I begynder at levere resultater eller blot viljen til at opnå dem, så kan jeg sagtens se mig selv melde mig under fanerne.

Derudover er det jo ikke fordi jeg "kræver" I skal bruge alt jeres energi på de butiksansatte. Nu er det bare en branche, jeg selv har tilbragt en årrække i og derfor har stor sympati for. For min skyld kan I bruge jeres energi på langturschauffører, børnehavepædagoger eller arbejdsløse - pointen er bare, at I sgu må se at få fingeren ud og rent faktisk gøre noget. At holde generalforsamlinger og drikke bajere i Fælledparken ændrer altså ikke noget som helst.

Det er jo ikke raketkirurgi det her. Resultaterne foreligger. Agnes Cupcakes behandlede deres ansatte som lort -> folk lavede demonstrationer, brokkede sig på deres Facebook-side og tvang medierne til at tage sagen op = Agnes har nu indgået overenskomst med HK. Hvorfor er det du ikke tror Occupy kan klare noget tilsvarende, uden jeg kommer og hjælper?

Well, kald os bare glorificeret kaffeklub, men jeg håber du kan se hykleriet i din egen - efter min mening - arrogante udmelding. Du skriver at vi skal få fingeren ud og gøre noget. Det er jo dét vi gør. Occupy Copenhagen arrangerede demonstration i lørdags d. 12 Maj, vi var med-arrangører i Stop Acta demonstrationen og vi er medarrangører i en solidaritets-manifestation for Blockupy i weekenden. Vi gør faktisk noget.

Jeg forstår på dig at du savner mere præcist målrettede aktioner, og din frustration handler om at vi ikke griber den mulighed. Det er da en gyldig kritik. Men jeg forstår ikke hvorfor du så alligevel afslår min invitation, med den argumentation at vi burde kunne gøre det uden din hjælp?!

 

@ Trine

Jeg forstår ikke helt hvad du mener? Du mener ikke I f.eks. kan få en virksomhed til at indgå overenskomst med HK, uden jeg hjælper jer?

Opnå et eller andet og jeg skal med glæde deltage i jeres generalforsamlinger og whatnot.

Jeg har jo bare et simpelt spørgsmål: Hvorfor udvælger I ikke en eller anden virksomhed, som ikke behandler deres ansatte ordentligt og så lægger pres på dem? 

Det ville nu være lettere at debattere med dig, hvis du læser hvad jeg skriver, istedet for at forsøge at trumfe de samme argumenter igennem igen og igen.

Som svar på dit spørgsmål, tror jeg at grunden til vi ikke har udvalgt en bestemt virksomhed, er at vores fokus indtil nu har været på en bredere systemkritik, der rækker udover ét specifikt emne. Occupy handler, for mig at se, ikke kun om arbejdere vs. arbejdsgivere, men i lige så høj grad om en beslutningsmagt der er bundet af økonomiske interesser. Så jeg tror det er et spørgsmål om hvor fokus er rettet hen. Det er det bedste svar jeg kan give dig for nu. 

@ Trine

Jeg håber du læser mit svar til MLA, hvor jeg netop forholder mig til det du skriver her.

Den korte opsummering er at Occupy forsøger at skabe oversvømmelser ved at pisse i havet. Det er naivt og det er nyttesløst, hvor sympatisk det så end måtte være.

Hvis du vil fravriste de famøse 1% deres magt, så gå igang med at give noget til dem der har mindst magt. Gå på gaden for at få ordentlige forhold for kassedamen, så hun ikke er tvunget til at underkaste sig den økonomiske elites magt, blot hun skal købe vinterstøvler til sine børn.

@ Hammelby

Jamen det er da også fint nok, at I hyggede jer til 1. maj. Men hvor var kassedamerne henne i den sammenhæng? De var på arbejde og jeres optog var altså kun til glæde for de studenter og kommunalt ansatte, der mødt op - løn og arbejdsvilkår forbliver de samme, way to rock the world.

Derudover har du da ret i at den amerikanske afdeling af bevægelsen har formået at sætte en agenda. Men der må du huske på to ting. Først og fremmest at det primært er et amerikansk fænomen, hvilket for så vidt også er fint nok. Men det kan de danske kassedamer og rengøringsassistenter jo ikke bruge til så meget. Endvidere stagnerer den folkelige opbakning i USA og der bliver længere og længere mellem historierne i nyhedsmedierne.

Det er jo ikke fordi jeg ikke har sympati for deltagerne i Occupy-bevægelsen. Jeg er overbevist om de har hjertet på det rette sted og gerne ser forbedringer. Problemet er bare, at man bruger sin tid på at blæse solskin op i røven på sig selv. Man går rundt og overbeviser sig selv om man gør en forskel og man har helt vildt meget tilfælles med f.eks. kassedamen. Men I har jo ikke opnået noget og I har ikke noget tilfælles med kassedamen. Som sagt har kassedamen sgu ikke fri 1. maj, hvorfor det er fuldstændigt absurd, at påstå I gør noget for kassedamen ved at brokke jer over et abstrakt begreb i en tale, på en dag hvor arbejderne er i klart undertal.

I kan jo se hvad det er der hjælper. Pil beretter jo om en blokade af Golden Gate Bridge, der kastede et konkret resultat af sig, inden man overhovedet havde igangsat blokaden. Fortæller det jer virkeligt ikke noget? Tror I virkeligt, at I kan opnå bedre resultater ved at tage til 1. maj i Fælledparken?

Og ja, du har da fuldstændigt ret i der skal være mere end to, der står og råber foran Netto. Men det er jo lige netop derfor jeg kaster bolden op på jeres banehalvdel. For I har jo åbenbart netværket og viljen til at gøre den slags ting - så hvorfor fanden gør I dem så ikke? Min kritik er jo dybest set baseret på en dyb tro på I rent faktisk kan gøre en forskel! Jeg tror jo lige netop på Occupy! Hvis I fokuserede jeres energi og evner (to ting jeg er sikker på i har rigeligt af) på et enkelt emne, som f.eks. de arbejdsforhold vi byder de butiksansatte, så er jeg overbevist om I vil kunne gøre en reel forskel.

Istedet vælger I så at tage i Fælledparken og holde generalforsamlinger.... Derfor er jeg skuffet og kritisk over Occupy.

Hmmm...

Inden I tre bevæger jer helt ud i et privat opgør, kunne I så ikke være gode og rare at forholde jer til dette udsagn fra oplægget for debatten, nemlig det overordnede indlæg på denne blog: "...man samles om ’general assemblies’. Processen omkring disse forsamlinger virker opslidende, og jeg mødte flere, som ikke orker at deltage fast i forsamlingerne mere." Det er jo præcis det sammen, man har set i Danmark. Har det sat nogle refleksioner i gang omkring organisationsformer, demokrati, metoder...?

Jeg skal naturligvis ikke bestemme, hvad I skal tale om, men det ville gøre debatten lidt mere interessant for os andre at følge med i, hvis I lod være at slås indbyrdes.

 

Hej Vibeke

Hvis du læser det jeg skriver, er det jo lige netop relevant for det du påpeger. Istedet for at "gøre noget" holder man generalforsamlinger. Og hvad fortæller Pils blogindlæg os? Det fortæller os, at den adfærd er med til at trække energien og momentet ud af bevægelsen.

Så for at svare på dit spørgsmål. Ja, jeg har faktisk gjort mig nogle overvejelser omkring emnet og det jeg er kommet frem til er, i alt sin enkelthed, at man må fokusere sin indsat på konkrete handlinger, som f.eks. aktioner ved virksomheder der ikke behandler de ansatte ordentligt.

Man kunne også fokusere på oplysning. Der er skræmmende få danskere, der ved vi ikke har mindsteløn, krav til overarbejdsbetaling osv. i Danmark og gjorde man folk opmærksomme på det, ville det uden tvivl "rykke noget".

X-butiksansat

Nej, det er ikke det, som hendes indlæg fortæller mig. Ingen grund til at gænne mig ind i din indhegning. Jeg er dybt uenig med dig. Som jeg læser indlægget, så er det ikke en kritik af, at man fra Occupy-bevægelsens side forsøger at tegne de helt store linjer og se de store sammenhænge, fremfor nærsynet at gå løs på den lokale Netto og tro, at det ændrer verden.

Som jeg læser din kritik på kritik på kritik her i tråden, så er den baseret på den forestilling, at bare man handler lokalt og lader være med at tænke, læse og tale med hinanden, så skal man nok få sat skub i de virkelige forandringer. Sådan tænkte jeg også engang - for cirka 20 år siden. Og hvad skete der? Ikke særlig meget. Lidt lokal halløj og følelsen af gøre en kæmpe forskel ved at blive fysisk udmattet. Havde syersken i sweatshoppen nogen glæde af det? Det er jeg 100% sikker på, at hun ikke havde.

Det er selve organisationsformen, som der stilles spørgsmålstegn ved (basisdemokratiske generalforsamlinger med mere eller mindre stive retningslinjer nedlagt på forhånd) - og som jeg spørger ind til - ikke forsøget på at skabe store visioner og danne sig et stort overblik. Det er da al ære værd at tænke udover det lille lokalmiljø og den lille overenstkomst og den lille kopkageform, som dine indlæg cirkulerer i.

Hvad oplysning angår er jeg enig med dig. Og jeg er sådan set også enig med dig, at det kan være en god idé at aktionere i forbindelse med en lokal konflikt. Men det kan sandelig også være en god idé at forsøge at tænke lidt længere end til næste busstop og næste lønningsdag. Jeg kan ikke forstå, hvorfor forsøg på at se de store sammenhænge og fordybelse i viden om dem skal svines så meget. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor samtalen som grundlag for fornuftige beslutninger skal svines.

Vibeke

Sandt eller falsk: Indsatsen mod Agnes Cupcakes "ændrede verden" og gav en gruppe mennesker mere magt?

Sandt eller falsk: Indsatsen mod Joe & The Juice "ændrede verden" og gav en gruppe mennesker mere magt?

Sandt eller falsk: Blot truslen om blokade mod GG Bridge "ændrede verden" og gav en gruppe mennesker mere magt?

Sandt eller falsk: Det er stadigvæk 1% der sidder på magten, selvom Occupy har holdt generalforsamlinger og lavet demo'er i 3/4 år efterhånden?

Sandt eller falsk: De lavest lønnede i Danmark har, som helhed, fået færre penge mellem hænderne og mindre frihed, i det halve år Occupy Cph har eksisteret?

Det er jo ikke fordi jeg ikke har sympati for tanken om at tænke i store baner og have et ønske om at ændre hele verden på én gang. Problemet er bare, at Occupy har shit to show for den indstilling. Mens dem (herunder også Occupy-fraktioner) der har valgt at fokusere på de små sejre og få fordelt magten en lille bid af gangen, rent faktisk har opnået noget og rent faktisk har formået at give noget magt til nogle ellers relativt magtløse personer.

Jeg kan i øvrigt ikke se hvad der er snævertsynet i at ville gøre noget for de ansatte i Netto - synes du virkeligt det er vigtigere eller mere ædelt, at holde generalforsamlinger end at gøre noget for bedre livsbetingelser for nogle af dine medmennesker?

Tror du virkeligt generalforsamlinger og sporadiske demonstrationer har større indflydelse på den økonomiske elite, end det signal det ville være, at gå ud og slå hårdt ned på virksomheder, der ikke behandler deres ansatte ordentligt? Jeg tror det ville rykke sygt meget, hvis Occupy fik sendt et klart og tydeligt signal til erhvervslivet - Behandl jeres ansatte ordentligt, ellers kommer vi efter jer, en virksomhed af gangen!

Men det kan naturligvis være jeg tager fejl... Det kan da godt være det rykker meget mere, at sige til verdens samlede økonomiske og politiske elite: Afgiv jeres magt og opfør jer ordentligt ellers......laver vi dukketeater foran Christiansborg og holder generalforsamling...

X-butiksansat

Noget, som Occupy har gjort godt, som din ensidige fokus på lokal aktion for arbejdstagerne ikke kan gøre, er at fokusere på de makroøkonomiske forhold, der holder folk fast og styrer dem ved at sætte dem i gæld - også folk, der efter endt uddannelse ikke har udsigt til jobs, men til langtidsledighed i en gældsfælde. Eller udsigt til, at det job, de måske kunne have fået, er gået til en sultelønnet i et andet land, som dine små lokale aktioner hjemme foran købmanden i Andeby ikke kan gøre sygt meget for.

Men som jeg ser det, er det i virkeligheden meget mere interessant at kigge på de store forskelle, der er på Occupy USA og så de bevægelser, som er sammenkædet hermed i andre lande. For eksempel har man i Danmark fra starten haft et rimeligt mystisk forhold til venstrefløjen og fagbevægelsen fra den danske kopi af Occupys side. Det ville være langt mere spændende at få en forklaring på dette, her mere end et halvt år efter starten på det hele. Din snak om Joe, Agnes, Netto på Nørrebrogade og livets gang i Lidenlund, er ikke så spændende lige i den kontekst. Så jeg svarer dig nok ikke, hvis du fortsætter ud ad det spor.

Vibeke

Jeg ville blive rigtigt glad, hvis du gad svare på mine 5 spørgsmål.

Kære Ex-butiksansat,

Tak for din kommentar. Du kan have ret i at jeg til dels har fremlagt mit indkomsts grundlag ved at skrive at jeg er studerende og dermed også på S.U. Og du har også ret i, at vi her i Danmark for langt de flestes vedkommende, har meget bedre forhold end i USA. Det var også mine klare oplevelse, det år jeg boede derovre. Vores velfærdssamfund eksisterer trods alt stadigvæk, som et resultat af bl.a. en stærk arbejderbevægelse og fagforeningers mange kampe, den fordelingsmæssige politik, universelt sundhedssystem osv. Det er jeg personligt meget glad for og jeg sætter stor pris på ikke at være vokset op i USA.

Men derfra og så til at sige, at danske universitetsstuderende og alle mulige andre studerende som også er på SU, har mere tilfælles med de rige bankfolk på Wallst. end fattige latinoer i Oakland, synes jeg er ret forkert. Jeg mener godt man kan se på hvem der overordnet har forsaget krisen og hvem der lider under den nu – i form af (for mit vedkommende sandsynligvis kommende) arbejdsløshed, nedskæringer osv. Jeg mener grundlæggende at der er en interessemodsætning mellem dem der ejer og styrer de store virksomhederne (produktionsmidlerne) og dem som er lønarbejdere.

Derudover giver jeg dig helt ret i (som jeg også skrev i min sidste kommentar til dig), at der er masser af interne forskelle imellem de 99 procent og at det er vigtigt at fokusere på dem også. Det er en ofte gentaget og fair kritik af Ocuppy bevægelsen, at disse modsætningsforhold kan blive skjult. Men som jeg nævnte, er dette heller ikke en pointe som er helt uden for Ocuppy bevægelsen selv (i den bog du ikke gider læse, berøres det som sagt).

Jeg vil også give dig helt ret i at tingene bestemt ruller i den forkerte retning, som du skriver. Jeg mener dog ikke at blogindlæg, bøger, generalforsamlinger osv. ligger uden for ”den virkelige” verden – langt fra. Selvom det selvfølgelig ikke er nok. Jeg mener den offentlige debat er en vigtigt kampplads – det er også derfor jeg bruger en del af min tid på den.

Venlig Hilsen,

Pil

Hej Pil

Jamen du har jo ikke debateret noget som helst. Du er kommet med en beretning om din tur til Californien og så ellers lirret et par referencer af i forhold til bankverdenen - men hvor er debatten i det? Er vi alle ikke enige i at de rige bankfolk på Wallstreet er nogle narrøve?

Det jeg savner er at man fokuserer på at gøre tingene bedre for dem der er hårdest ramt, istedet for at spilde sin tid på at parafrasere de samme abstrakte koncepter om og om igen.

Hvad mener du om at den danske arbejdsmarkedslovgivning er liberaliseret? Hvad mener du om at Ø faktisk støtter denne liberalisering? Hvad mener du om, at en ufaglært enlig mor vil miste indkomst, hvis hun skifter kontanthjælpen ud med et job i Netto? Det ville være interessante og meningsfulde indlæg, for det er ting som tydeligvis ikke optager hverken læsere eller medier og derfor ville du have en reel mulighed for at sætte dagsordenen og påvirke den offentlige diskurs. Redaktionen på Modkraft og en lang række andre danske nyhedsmedier gider jo ikke tage disse ting op - det ved jeg, for jeg har spurgt dem direkte. Så hvad med om du fik banket et blogindlæg ud om disse ting? Tror du ikke det vil kunne sætte noget positivt igang, hvis dine læsere blev gjort opmærksomme på nogle af disse ting?

@ Ex-butikansaat

Jeg synes da Pil ved at præsentere nogle konkrete initiativer, der er udsprunget af Occupy, giver inspiration til hjemlig aktivitet..

Jeg er for så vidt enig med dig i, at der godt kan være en tendens til snak på venstrefløjen, og at det langt hen ad vejen bare er om at komme igang - men det kræver også, at man ved, hvor man vil hen. Nu punker du stort set alle, der melder sig på banen her for ikke at gøre noget ved det - hvad gør du selv, og hvordan kan vi gøre det sammen?

Jeg må sige, at jeg er ret uenig i din analyse af Pil (og akademikere) ift. de 99%. Det er klart, at der er en verden til forskel på at være eksempelvis akademiker eller illegal immigrant (eller kassedame), og måske der også ligger nogle interessemodsætninger på nogle områder (for så vidt som det giver mening at sætte akademikere under ét), men det primære skel går for mig at se mellem dem, der ansætter, og dem, der bliver ansat. Dem, der låner ud, og dem, der låner. Kapitalen og arbejderne. Så kan man tale om, at billedet er blevet mere mudret med pensionsopsparing og huskøb, og hvad fanden folk nu har, men der er stadig et klart skel mellem nogen, der bestemmer, og nogen, der bliver bestemt over.

@ MLA

Du har fuldstændigt ret i at problemet dybest set er magt. Nogle få mennesker har en masse magt. Men hvordan gør vi noget ved det? Har de 99% fået mere magt af diverse Occupy-bevægelser? Næ... Har de ansatte i Agnes Cupcakes fået mere magt, af den fokuserede indsats der har været for at give dem mere magt? Ja!

Hvad siger det dig?

Pointen er at Occupy har alle de rette intentioner. De bider bare over et for stort stykke og mens man så tygger løs, går dampen stille og roligt af bevægelsen, alt imens de dårligst stillede bare hele tiden bliver dårligere stillede. De lavestlønnedes realløn er i frit fald, samtidig med regeringen barsler med at hæve topskatten og Sohn er ved at udvande de sørgelige rester af lukkeloven. Det burde sige Occupy-bevægelsen noget om de måske skulle lægge deres indsats om, inden alt luften går ud af ballonen. For det de gør nu har ikke nogen effekt for dem der har det allerhårdest. Hvorimod de målrettede indsatser har en fucking klar og tydelig effekt - spørg Agnes Cupcakes, Joe & The Juice, Paradis Is og snart Claus Meyer om de har forbedret forholdene for de ansatte, fordi Occupy Copenhagen har været til 1. maj og holdt en masse generalforsamlinger eller fordi de har været sat under pres via en kontant og fokuseret indsats?

Moralen er at det er fint nok, at ønske en mere ligelig fordeling af magten. Men sandheden er, at man altså ikke bare sådan kan tage magten fra den ene procent i et hug. Det skal ske gradvist og et oplagt sted at starte vil være i bunden, hvor folk vitterligt ikke har nogen som helst magt - de ansatte i supermarkedet eller rengøringspersonalet på hotellet har jo ikke engang magten til at sige deres job op, hvis de er utilfredse. Gør dog noget for at give dem lidt magt og tag den derfra - hvis de lavestlønnede får den magt det er, at få en rimelig løn, pension og fritid, så løsner i jo også den ene procents greb om dem... Hvis kassedamen har råd til at købe vinterstøvler til sit barn, hvorfor skal hun så gå ud og låne penge til det og hvordan kan pengenes magtelite så beholde deres magt?

Kort sagt: Giv magt istedet for at forsøge på at tage den - så skal I nok begynde at se et skift i magtbalancen!

@ EX-butiksansat

For god ordens skyld, jeg har ikke været inde over Occupy overhovedet. Jeg tror ikke, jeg er rasende uenig med dig. Jeg mener dog, at man, for at det rigtig skal batte noget, må forsøge sætte de konkrete kampe, du nævner, ind i en større analyse/strategi, der siger, at: "vi vil have bedre vilkår, men det her er kun begyndelsen." Forstået på den måde, at det er fedt, at de har fået overenskomst, men at det skal fungere som et springbræt til videre krav/aktivitet/refleksion, hvis vi skal komme nærmere et retfærdigt samfund. Ellers er det som at lappe en gammel cykelslange. Og det er her, jeg mener møder, debat osv. osv. kommer ind i billedet. Vi er nødt til at snakke sammen for at have en idé om, hvad vi skal og hvad vi vil.

@ MLA

Helt enig! Men det er jo også derfor jeg er så kritisk over for Occupy-bevægelsen. For det er jo lige netop dem, der er de oplagte til at gribe stafetten og få de små sejre til at vokse til noget større.

Medierne gad jo ikke tage stafetten - selv ikke Modkraft.dk ønsker at fokusere på de skammelige arbejdsmarkedspolitik vi har eller de usle forhold vi byder de tusindevis af arbejdere i den danske serviceindustri der ikke har overenskomst.

HK ville heller ikke tage stafetten. De malkede situationen til at hverve flere nye medlemmer og så lagde de sig ellers på maven under overenskomstforhandlingerne. HK var glade, bare de kunne få lov til at pisse alle de faglærte butiksansatte op og ned af ryggen via de nye meritsystem - så kan de jo få endnu flere medlemmer.

Pamperne inde på Borgen havde heller ikke lyst til at tage stafetten og løbe videre med dem. Sohn har tralvt med at optrevle resterne af lukkeloven, Möger-drengen vil hæve loftet for topskat og regeringen klapper begejstret i hænderne.

Så er der Occupy tilbage, men de gider åbenbart heller ikke gribe stafetten. Det er jo åbenbart snærtsynet... Man vil hellere fokusere på de store linjer og holde generalforsamlinger. Hvilket jeg som sagt synes er en skam. For jeg er overbevist om Occupy vil kunne have en allerhelvedes stor gennemslagskraft, hvis de netop fokuserede på den slags. Prøv at forestil dig hvilken signalværdi der ville være i at få bare én virksomhed til at tilbyde deres ansatte bedre forhold og så ellers gøre et fandens stort nummer ud af at fortælle alle de andre, at de også står på listen. Occupy kan åbenbart ikke forestille sig det, men det kan jeg og det er derfor jeg er skuffet og trist over det der (ikke) foregår :(

Situationen er sådan set den samme som for et år siden. Folk har fået nok af at blive udnyttet af bankerne. Bevægelsen er nu så stor, at der er plads til forskellige fraktioner, hvilket er fint. Træerne vokser ikke ind i himlen, men folk der med er determinerede og har en holistisk vinkel på det for det meste. De ved efterhånden at vi er ved at vinde på vores måde. Sandheden trækker ligeså stille og roligt frem igennem de sprækker bevægelsen slår i den etablerede propagandamaskine. Folk er på ganderne ikke for deres eget lille eogo skyld, fordi de har mistet deres arbejde ller lignende - de er der fordi sandheden er ved at komme frem og fordi de kan se det. Sidste gang var det nyt, og man kunne ikke helt det samme store billede, som alle efterhånden kan se nu. DE har taget røven på os!! og det er OK at sige DE. Det er ikke paranoidt, det er ikke sammensværgelsesteori. Det er virkelighed. Læs min blog: http://www.p77.dk/blogs/allan-davies/657-allan-davies

Jeg mener bevægelsen kommunikerer direkte ind i folks hjerter, og der er flere og flere med. Flere og flere, som bliver informeret om banksystemet, den statsautoriserede retfærdighed og de andre store løgne. Det er det vigtigste formål, at få informeret alle om de her løgne. Når nok er "med på linjen", så giver resten sig selv. Men selvfølgelig skal vi ud og synliggøre disse pointer - ude i virkeligheden, hvilket os der er aktive gør så godt som muligt, og det virker lige så stille og roligt. Vi skal ikke ud og redde nogen. Der kommer flere og flere folk med og de redder sig selv. Den vigtigste sejr er den bevidsthed bevægelsen er med til at skabe. Bevidstheden har være under et årtier langt effektivt propaganda angreb af medierne og reklamern. Faktisk har manges bevidsthed været nærmest totalt under kontrol. Dette ændrer sig nu, og folk åbner øjenene og ser igennem løgnene. MEd det behøver vi egentlig ikke noget andet fælles mål - i hvrt tilfælde ikke som det står nu. Læs evt. min blog: http://p77.dk/demokrati/frihedsrettigheder/625-hvad-hvordan-hvorfor

 Hej Pil

Tak for et informativt og vedkommende bidrag om Occupybevægelsens aktuelle status. :)

Her er et link til et Interview med David Graeber, amerikansk anarkist, forfatter og aktivist i Occupy-bevægelsen: "Inside occupy-bevægelsen" - Et interview 

http://www.autonominfoservice.net/

Bedste hilsener, Alfred

@ Vibeke

Jeg har vist efterhånden fyldt min andel i denne tråd. Men her til sidst, angående dit spørgsmål længere oppe om den danske bevægelses "mystiske" forhold til venstrefløjen, vil jeg lige forsøge at uddybe.

Helt tilbage i Oktober, da bevægelsen var helt spæd på dansk jord, var der rigtig mange på Rådhuspladsen der udtrykte en frygt for at bevægelsen ville blive "kapret" og parkeret i en snæver bås på den alleryderste venstrefløj af medierne. Der havde lige været valg, og vi ville væk fra rød-blå identitetsfølelsen som pressen var så forhippet på, fordi vi mente - og stadig mener - at Occupy er større end partifarver. Derfor blev vi enige om at undgå flag og faner i lørdags-demonstrationerne. Det var et ønske om at mennesker mødte op som sig selv og talte sammen på tværs af etablerede grupperinger. Set i et tilbageblik, blev dette muligvis misforstået som en modvilje mod eksisterende grupper, men sådan så jeg det nu aldrig. Vi ønskede bare at Occupy Copenhagen skulle finde sine egne fødder.

Jeg læste lige det fremragende interview med David Graber, som der linkes til i kommentaren herover. Her siger han noget interessant, nemlig at Occupy har opnået sit ene mål: at afsløre finansmagten, - nu må fokusere på bredere samarbejder for at komme skridtet videre i vores demokratiske vision. Det er i høj grad også dér vi er i Occupy Copenhagen. Vi er godt på vej ind i næste fase, hvor strategierne bliver skærpet og broer bygget. Foråret her handler om at skabe samarbejder med andre grupper, i et forsøg på at samle kræfterne imod den finansmagt vi kritiserer.

@ Pil

Endnu engang tak for et godt indlæg og for at have startet en debat. Det er altid interessant at prøve at se bevægelsen udefra med andre øjne, og svært at gøre af sig selv når man er dybt involveret. For mig er Occupy ikke et endemål i sig selv, det er en organisk forandrende bevægelse som hele tiden bør udfordre sin egen form. Derfor er en kritik og debat om Occupys metoder og processer, fuldstændig uundværligt. Mange af os har mødt udmattelse undervejs, men lige nu er der fornyet momentum, som kan sende bevægelsen ind i en stærk fase 2. Jeg ved ikke hvad det bringer, men håber på gensidig åbenhed, initiativ og flere kræfter.

Vi ses måske derude.

Kh Trine

 

Okay, fair nok. Det er også altid rart, når der er flere end en fire-fem stykker, som blander sig i en debat. Jeg har vist også opbrugt min kvote, men kunne da godt lide at vide - her på falderebet - hvem, helt konkret, de andre grupper, som der skal samarbejdes med, er og hvad begrundelsen for valget af netop dem er. Jeg synes, det er interessant, fordi du netop nævner, at nu er tiden til udvikling af det demokratiske aspekt. Demokrati er jo et vidt begreb - og alliancer siger ofte mere om, hvor grupper er på vej hen, end pressemeddelelser og nedskrevne gode hensigter. Nå, men nok fra mig.

Occupy-Kony!

 

Hej Ex-butikansat.

Som Pil ogsaa skriver, er det da et yderst dubiöst postulat, at hun, blot i kraft af at väre dansk studerende, skulle have mere til fälles med den ene procents piskede mälkeskum end det resterende flertal. En saadan lighed gör sig nemlig mest af alt gäldende, set ud fra et ökonomisk perspektiv, altsaa det lavkonkrete spörgsmaal om raa indtaegt.

For saa vidt man stirrer sig fast paa det aspekt, forpasser man en anden, i mine öjne uhyre vaesentlig side af sagen, der har at goere med sindelag, forstaaet som social og politisk indstilling, i hvilken henseende det da i aller hoejeste grad giver mening at samarbejde paa tvaers af socioökonomiske skel, i fald man har en eller anden form for faelles holdningsflade og dermed faelles kamp.

Naturligvis er de saakaldte 99 procent ikke i samme baad. Det tror jeg saadan set aldrig, at der har vaeret nogen som regnede med. Men ikke desto mindre er idéen om at alliere sig under en flertalsbetegnelse rent ud sagt fremragende! Simpelthen i kraft af det höje inklusionspotentiale. Hvordan forestiller du dig nogensinde, at reelle samfundsforandrende bavaegelser vil kunne bliver fört igennem uden, at "arbejdere" (lönmodtagere eller de utallige mellemlededere i verdenssamfundets kämpevirksomhed) i alle verdens lande forener sig?

Og du har ganske vist ret. Kampen(e) maa starte et helt og aldeles konkret sted, hvorved alle de fine fantasier, forhaabninger og fantomer flyder over og ud i det haandgribelige omraade af virkeligheden, men det ene udelukker absolut ikke det andet.

Jeg synes helt klart, at du (ikke for at pege findre) bör get your act together og tage imod Vibekes invitation og maaske via det forkromede occupy-netvärk, iscenesätte en nettoblokade, hvilket slet ikke forhindrer andre mindre konkrete aktioner i at finde sted parallelt.

 

Hej Jacques

Nu var det naturligvis sat på spidsen, min påstand om hvor Pils referenceramme konkret ligger. Det handlede sådan set ikke så meget om at sætte hende i en bås. Det handlede dybest set om at understrege det selvbillede og den selviscenesættelse, jeg mener relativt velstillede europæiske Occupy-evangelister fremfører. For hvis der er noget der er dubiøst, er det da tanken, at Pil skulle have noget som helst, der blot kan minde om en fælles referenceramme med f.eks. ludfattige latinoer i Oakland. Hun er en ung, priviligeret og veluddannet kvinde fra Danmark. Hun har uden tvivl sympati og forståelse for de fattige latinoer i Oakland, men at køre Occupy-projektet i stilling som udtryk for en fælles referenceramme eller for den sags skyld et fælles tilhørsforhold som underkuet masse, er i mine øjne noget der i bedste fald grænser til selvbedrag, i værste fald grænser til det kvalme.

Pointen er at man bliver nødt til at rense bevægelsen for illusionerne om man mødes på et fælles grundlag, for at kæmpe en fælles sag. Man må fokusere på den fælles sag. Her kan man evt. drage inspiration fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 50'erne og 60'erne, hvor man netop var meget bevidste om der var store forskelle på de enkelte individder i bevægelsen. Istedet mødtes man omkring et fælles mål og man opnåede faktisk også konkrete resultater. Der var ikke nogle, der bildste sig selv eller andre ind, at veluddannede og priviligerede hvide mennesker var i samme båd som dårligt uddannede og dårligt stillede sorte mennesker. Man var bare enige om, at diskrimination var en virkelighed, der var uacceptabel for begge parter.

Det kan jeg ikke se, man ikke skulle kunne overføre til Occupy-bevægelsen. Jeg kan ikke se, hvorfor f.eks. hvide og latinoer kan mødes omkring erkendelsen, at det eksisterende økonomiske system og den eksisterende fordeling af goderne ikke er acceptabel, uden man samtidig skal pakke det hele ind i en absurd påstand om at "vi er de 99%".

 "Vi" er ikke de 99%, vi er de 10%, de 23%, de 80%, de 5% osv... Men derfor kan vi vel godt mødes omkring holdningen, at den nuværende fordeling af midler og magt er uacceptabel?

I øvrigt tror jeg ikke lige Vibeke er vejen til en lokal og effektiv aktion. I følge hendes verdenssyn er det jo snævertsynet og Livet i Lidenlund-agtigt, at interessere sig for de lavtlønnedes vilkår :/

Hej igen.

Du skriver: "For hvis der er noget der er dubiøst, er det da tanken, at Pil skulle have noget som helst, der blot kan minde om en fælles referenceramme med f.eks. ludfattige latinoer i Oakland." Og det er bl.a. dér, hvor jeg vil mene, at du gaar galt i byen og reducerer referanceramme til ökonomisk position, indtägtsniveau og/eller klassetilhörsforhold, hvilket er en grov forsimpling.

Referenceramme er naturligvis et spörgsmöl om, hvad en singularitet (individuel eller kollektiv) er i stand og tilböjelig til at montere sig til, skabe kobling omkring. Og i denne henseende angaar ökonomi snarere forudsätningerne og betingelserne, end den udtrykte impuls. Med dette mener jeg, at folk almindeligvis godt kan forstaa hinanden og i en vis udsträkning sätte sig i hiandens sted, hvilket paa sin vis muliggöres af det virtuelle, forestillingsevnen, fantasien eller hvad end man vil kalde den slags. I den forstand er referenceramme ikke helt og holdent determineret af ökonomi, men snarere bare situeret, faciliteret af den, hvorfor der ikke ligger noget definitivt fastfrosset til hinder for fälles beröringsflader folk imellem, selvom de ikke tjener det samme eller noget lignende endda.

Man kan ogsaa gaa uforholdsvis skeptisk til värks og sige, at referencerammer altid og först og fremmest er forskellige, hver isär bundet op paa individer (eller afgränsede bittesmaa grupper). Konsekvensen af noget saadan ville da väre en besynderlig forestilling om, at vi dybest set ikke forstaar hinanden og ikke kan komme til fälles forstaaelse om noget särligt. Dette er ikke mit indtryk af occupybevägelsen eller menneskelige forsamlinger, fällesskaber og samfund i al almindelighed.

Hvoraf kommer iövrigt din spögefulde insisteren paa at kale dem occupy-evangelister? Tror du, at alle amerikanske folkelige bevägelser i dag er kristne?

Hvad mener du forresten, om dogmatisk evangelisk arbejderisme?


Hej Jacques

Jeg tror da bestemt Pil kan "forstå" f.eks. ludfattige latinoer i Oakland. Jeg er også sikker på den menneskelige evne til empati, kan levere medfølelse. Men du glemmer jo én ting. Det er altså ikke mig, der har lagt ud med at insistere på at dele folk op i forskellige grupper. Det er jo Occupy-bevægelsen selv, der fra dag ét har taget sloganet "Vi er de 99%" til sig. Det er sådan set bare det jeg harcelerer mod. For det er en fuldstændigt arbitrær skelnen, der, selvom den bestemt har en mundrethed og reklamemæssig værdi ud over det sædvanlige, er overdrevent søgt og ærligt talt også lidt respektløs.

Et eller andet sted rammer vi jo ned i et af venstrefløjens måske mest ømme punkter, ihvertfald hvis vi kigger på vores egen lille andedam. Venstrefløjen har alle dage forsøgt at fremstille sig selv som den underkuede masse, der bedst beskrives som stolt, men pokkers stakkels. Problemet med det selvbillede er bare, at folk på venstrefløjen generelt har det rigtigt godt og i det forfejlede selvbillede taber man så de dårligst stillede på gulvet. Helt konkret i forhold til Occupy kan man jo også se tendensen i USA, hvor bevægelsen har haft utroligt stor folkelig opbakning og på mange måder var med til at varsle venstrefløjens tilbagevenden til den politiske scene. Men i alt sin iver for at bilde sig selv og verden ind, at de her 99% var i samme båd, glemte man måske lidt hvorfor det var man gik på gaden til at starte med. Og her kan man jo så spørge sig selv, om det identitetsvalg kan bære en varende samfundsændring, i kraft med arbejdsløshedstallene falder. En anden interessant ting, jeg synes man overser og efter min mening netop overser fordi de 99% ikke repræsenterer de 99% er at katalysatoren for det her faktisk ikke var, at de fattigste fik det dårligere, men at middelklassen (især den øvre del) oplevede fald i levestandarten. De fattigste familier i USA er rent faktisk dem der, på godt og ondt, har oplevet mindst forandring i deres økonomiske situation pga. den økonomiske krise. Derfor synes jeg også man kan stille spørgsmål ved hvem der er, der står til at vinde mest ved aktiviteterne og ikke mindst ved validiteten af 99%-mantraet.

Evangelium er i øvrigt et begreb, der prædaterer Kristendommen og det er i den oprindeligt bredere forstand jeg bruger ordet. Jeg bruger det i den forstand, at dem jeg omtaler som Occupy-evangelister forsøger at udbrede budskabet omkring og bag Occupy-bevægelsen. At man i dag primært forbinder begrebet med noget religiøst betyder naturligvis også noget for ordvalget.

Det korte svar er altså, at jeg naturligvis ikke tror alle folkelige bevægelser i USA er kristne, men jeg synes måske lige netop Occupy er lidt "frelst" ;)

Jeg har absolut ingen holdning til "dogmatisk evangelisk arbejderisme" andet end det lyder som et begreb, der er opfundet til lejligheden og så er dogmatisme naturligvis sjældent en god ting.

Selvfølgelig er begrebet støbt til lejligheden. Ikke desto mindre finder jeg det relevant i forhold til, at du latterliggør occupy bevægelsen ved at knytte en benævnelse til dem, der på nutidig dansk (og de fleste andre vestlige sprog) implicerer religiøs og kristelig overbevisning, sagt i postnietzscheanske vendinger: naiv overtro.

Det er et ældgammelt retorisk kneb at kalde sine "debatmodstandere" for naive, godtroende og dermed dumme, hvilket lige netop var grunden til, at jeg forsøgte at give lidt igen med samme type 'bitre' stikpille. Jeg var nemlig af den opfattelse, at du, som de gamle kapitallogikere og så mange andre vulgærmaterialister gennem tiden, var tilbøjelig til at reducere politik til økonomi uden blik for de mange andre aspekter og linjer, hvor økonomi ikke altid bør tillægges en overordnet determinerende betydning, men snarere må sideordnes. På den måde kan politik ikke reduceres til arbejderkamp, hvilket det heller ikke længere virker som om, at du mener.

I øvrigt morsomt, at du bringer borgerrettighedsbevægelsen i stilling som et flot eksempel på, at folk på tværs af afgørende skel arbejdede sammen uden en forløjet selvopfattelse af at være på samme niveau (hvilket jeg et sykke hen af vejen vil give dig ret i). En stor del af dem var jo netop evangestistiske og frelste. Martin Luther King jr. med følgeskab var straight up protestanter, mens Malcolm X og de drenge (og kvinder) var muslimer.

Til sidst vil jeg sgu lige tillade mig at sige, at det, at forsøge at underminere sin "debatmodstander" med et sådan billigt kneb, som at kalde dem frelste, i bedste fald vidner om mangel på saglige argumenter. 

@ Jacques

Så du mener King, X osv. var naive, godtroende og dumme?

Det må jo være den logiske konsekvens af du læser de holdninger ind i min brug af begrebet "evangelister" og samtidig selv bruger samme begreb til at beskrive disse mennesker.

Men bortset fra det skal det da ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk mener der er væsentlige ligheder mellem visse venstrefløjsaktiviteter, som f.eks. Occupy-bevægelsen, og så handlemønstre vi normalt forbinder ret snævert med noget religiøst - måske der gemmer sig et interessant specialeemne for en kommende sociolog?

Kigger vi på Occupy-fænomenet har du pilgrimsrejserne (Pil beskriver en sådan i ovenstående indlæg). Du har den klassiske evangeliske metode, hvor man, i mangel på faste rammer, breder sit budskab for en folkemængde, hvor man nu kan samle en sådan - Jesus (eller oldkirken) er en mulig tidlig repræsentant for den metode. Du har et skift af fokus fra materielle goder over mod moralske dyder. Men det er en helt anden, omend vildt interessant diskussion :)

Nej, det er ikke dumt at være religiøst eller spirituelt overbevist. Det er sgu en privat sag, som i mine øjne (og mange andres) ikke bør kædes sammen med politik i nævneværdig grad.

King og Malcolm X tror jeg ej heller var hverken naive, dumme eller godtroende.

Ikke desto mindre forstår du sikkert udemærket godt min pointe om, at det er et letkøbt kneb at sige om andre, at de har en frelst selvopfattelse og dermed er ofre for virkelighedsfjern sværmeri, hvilket det sjældent er nemt at udtale sig om.

 

@ Jacques

Det er vel kun "letkøbt" i det omfang det ikke er en sand og i øvrigt rimelig påstand. Men bortset fra det er der slet ikke noget odiøst i at bruge begrebet "evangelist" i andre sammenhænge, end snævre kristent religiøse sammenhænge - man har i årtier beskrevet Steve Jobs, som en slags evangelist, uden nogen af den grund har forstået det som en påstand om han skulle være kristen.

I øvrigt synes jeg det er lidt hyklerisk af dig, at fare i flint over min brug af begrebet "evangelist", ikke kun fordi begrebet faktisk prædaterer den kristendom, du har så tralvt med at hænge ordets "eneste" mulige betydning op på. Men også fordi du åbenbart accepterer andre, langt barskere ordbrug, når blot der bliver sagt noget du overordnet set er enig i. F.eks. skriver Pil om "markedsfundamentalisme" i sit indlæg d. 19. januar. Fundamentalisme er et relativt moderne begreb, der tog sit udspring direkte i en religøs kristen kontekst - den nutidige og bredere brug af begrebet er først kommet til senere. Med andre ord er spørgsmålet, om du mener Pils brug af ordet "markedsfundamentalisme" i sit tidligere indlæg "i bedste fald vidner om mangel på saglige argumenter" og "det er et letkøbt kneb"?

Annonce