Jeg går ikke ind for censur

Jeg synes ikke, at du skal indlade dig på offentlige undskyldninger. Jeg forstår godt, at du kan have behov for det, men at medierne benytter sig af citatstumper taget ud af sammenhæng til at give et misvisende billede af, hvad du mener, skal du ikke føle anledning til at undskylde.

Men i forhold til selve sagen mener jeg, at det er lidt af et problem at EL har åbnet for en fri offentlig debat om revolution uden, at vi indbyrdes har fået afklaret holdningerne til sagen.

Revolution er en umådeligt feticheret term, som ikke mindst reaktionen gør sit yderste for at dæmonisere mest muligt. Det er et problem, at al tale om socialistiske revolutioner straks vækker en kollektiv forestilling om "stormen på vinterpaladset".

Det er meget vanskeligt at tale om abstrate begreber som revolution, fordi uanset hvor gennemtænkte forestillinger, og hvor programmatisk gennemarbejdede strategier, der laves, så udvikler historien sig altid konkret. Og den konkrete virkelighed rummer altid millioner af muligheder, som ingen principper eller teorier kan gøre rede for i detaljer.

Problemet i både Chile, Venezuela og i  Mellemøsten er jo, at det altid er modstanderne (dem der er imod forandringer uanset om de er fredelige eller ikke fredelige), som afgør spillereglerne. Det var ikke de revolutionære, der udøvede vold i Chile i 1973, og præcis Chile-eksemplet viser, at man ikke i en fredelig revolution kan tillade at forlade sig på, at de demokratiske, men stadigt kapitalistiske politiske strukturer, holder i en tilspidset situation.

- Men hele denne diskussion er umådelig vanskelig for vi er oppe imod ikke blot modstanderne af socialismen, men også mod dem jeg kalder for demokratister. Demokratismen er en ieologi, der har udviklet sig stærkt efter 9/11 (altså den i New Yourk, ikke i Chile), som går ud på at fresmstille det repræsentative demokrati på grundlag af et liberalt frit marked, som det endegyldige og højste udviklingstrin i historien. Dermed vil enhver, der stiller spørgsmål til frimarkedsdemokratiet være en reaktionær mørkemand eller ligegrem en terrorist, som har sat sig uden for det demokratistiske selskab og derfor selv er ude om det, hvis han skal straffes for det, han mener.

I diskussioner med demokratister, skal man være forsigtig med at ytre tvivl om de borgeligt demokratiske strukturers fortræffelighed og sin tillid til, at de forfatningsbaserede institutioner vil løse ethvert problem. Demokratister er vanskelige at diskutere med, fordi de ustandseligt skyder deres modstandere de værst tænkelig motiver i skoene f.eks. at "de går ind for vold", hvis de er for militante i deres politiske udtryk.

For netop at undgå sådanne beskyldninger vil jeg lige understrege, at jeg absolut er demokrat og mener at dialog og folkelig medbestemmelse er den eneste rigtige måde at løse samfundsproblemer på. Men demokratisterne gør de demokratiske regeringsprincipper til ideologi, og det er farligt, for derved kan de gøre sig til dommere over, hvem der er en del af det demokratiske fællesskab, og hvem der står uden for. Og det er IKKE demokratisk.    

I øvrigt mener jeg at paradigmet for denne demokratiopfattelse netop blev udviklet i Chile under Pinochet, hvor Friedmann og "the Chocago Boys" skabte idegrundlaget for den fuldstændige liberalisering af den Chilenske økonomi, hvilket sendte millioner i den sociale massegrav. Ved opbygge en art demokrati med flere partier oven på det liberaliserede marked, blev der åbnet for folkelig deltagelse gennem valg. Men indflydelsen går ikke længere end til at admininistrere de krav og betingelser, som markedet dikterer for at sikre den største økonomiske vækst. I denne demokrati model er der ikke plads til statsindgriben i økonomien og store sociale reformer, for så forsvinder væksten. - Ganske som vi også har fået det i Europa og resten af verden.

Så vi er oppe mod virkeligt store odds af gamle ovvervintrede koldkrigsforestillinger og demokratistisk ideologi, når vi diskuterer socialistisk revolution, og det er ikke mærkeligt, at man kan komme til at sige noget, der ikke holder, når dygtige journalister lokker med spørgsmål, der umærkeligt bringer en længere og længere ud i hypotetiske forhold, som ingen af gode grunde kan vide mere om end andre.           

Kære Katrine,

Tak for præciseringen - jeg mener det var nødvendig at du gjorde det klart hvad du mente. De citater jeg kunne læse, gav et noget andet indtryk. Derfor startede jeg også på din blog med at spørge dig, om du var blevet citeret korrekt. 

Jeg mener ikke man kan bruge erfaringerne fra Chile, Nicaragua, Venesuela m.m. i forhold til en dansk kontekst. Militæret og det hemmelige politi spiller en helt anden rolle i mange af de lande. Hvis Enhedslisten overholder grundloven - kan jeg meget vanskelig forestille mig at hverken politi eller militær skulle lave et statskup. For det må være det vi snakker om.

Men jeg mener også, at vilde spekulationer om revolution, bliver noget besynderligt noget. Danskerne kan acceptere reformer også socialistiske reformer, men det er kun hvis den nordiske velfærdsstat bryder sammen - at situationen bliver labil. Personlig ønsker jeg ikke et sådan sammenbrud.

Ha' en god dag

Per

Det er selvfølgelig ærgerligt når man bliver fejlciteret eller ens udtalelser manipuleres af journalister. Men jeg synes sådan set ikke der nødvendigvis er noget problem i den oprindelige udtalelse om at lukke medier forudsat at det sker under bestemte demokratiske forudsætninger. Formuleringen kunne dog være bedre. Det handler ikke kun om erfaringer fra Chile i 70'erne, men også erfaringer fra "moderne" tid.

Det bør være muligt at lukke medier der i alvorlig grad forbryder sig imod demokratiet eller essentielle dele af presselovgivningen. Noget FN også har erklæret på baggrund af folkemordet i Rwanda. Her erklærede FN at flere store medier havde spillet en aktiv rolle i folkemordet ved at opildne til etniske udrensninger og borgerkrig og derfor skulle straffes som medskyldige. Og i Venezuela indrømmede flere borgerlige medier i 2002 offentligt i bedste sendetid at de havde været involveret i planlægningen af det blodige kupforsøg imod den demokratisk valgte regering. I sådanne tilfælde bør medier selvfølgelig også kunne straffes for deres forbrydelser, herunder tvangsopløses. Det må bare aldrig ske blot fordi de har en anden politisk holdning end regeringen eller lign.

Jeg mener at den endelige udtalelse derimod er problematisk og dybt naiv. Enhver tiltro til at borgerskabet og magthaverne i Danmark skulle være et hak bedre end i resten af verden er fuldstændig ubegrundet. Tværtimod har Danmark f.eks. flere anti-demokratiske lovgivninger som ikke findes i resten af den vestlige verden, f.eks. maskeringsforbudet og en langt voldsommere overvågning end i mange andre lande. Ligesom at politiets massearrestationer af fredelige demonstranter var voldsomme selv i forhold til mange lande vi plejer at opfatte som mere autoritære, f.eks. USA. Ligeledes er der former for tåregas lovligt i Danmark for politiet som ellers kun er lovlige i Iran.

Historien har da også bevist at Danmark ikke er noget særtilfælde. Under 2. Verdenskrig havde det danske politi jo ingen problemer med at udlevere over 10 gange så mange kommunister til tyskerne som tyskerne egentlig havde bedt om. Ligesom at masser af medier aktivt bidrog med propaganda for tyskerne, samarbejdsregeringen og med anti-semitiske og anti-modstandsfolks propaganda. I 60'erne og 70'erne gik det danske politi også voldsomt til værks, f.eks. under demonstrationerne mod Verdensbanken og lavede også øvelser i nedkæmpelse af opstande og i borgerkrig. I 1992 tøvede politiet ikke med at skyde med skarpe skud efter demonstranter og dansk politi skyder langt flere biltyve og psykisk syge end i vores nabolande for slet ikke at tale om at flere igennem tiden er døde pga. politiets ulovlige anholdelsesmetoder med bl.a. ulovlige benlåse. Meget af dette er sket i "fredelige" tider og der er ingen grund til at tro at det ikke skulle blive meget meget værre i tilfælde af en revolution. Lad os heller ikke glemme at Hjemmeværnet blev oprettet for at nedkæmpe en eventuel kommunistisk revolution i Danmark.

Masse af medier har også været indblandet i en lang række racistiske kampagner mod indvandre, flygtninge og sigøjnere og har ofte svindlet og manipuleret med oplysninger. Noget de da bestemt bør kunne straffes for. 

Sidst, men ikke mindst, så blev det afsløret i 1981 at i 1968 havde ledelsen af militæret i Stor Britanien planlagt et kup imod Labour regeringen i tilfælde at situationen "kom ud af kontrol" (http://www.marxists.org/archive/grant/1981/04/coup.htm). Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark hvis vi nærmede os en revolution? Sådan naivitet er farligt og var hovedårsagen til at Salvador Allende ikke forhindrede kuppet i Chile i 1973, fordi han, ligesom Enhedslistens ledelse, havde en naiv tiltro til sit lands borgerskab, heriblandt til mediernes påståede ukrænkelighed.

Niklas, Den holder ikke når du forsøger at trække paralleller mellem folkemordet i Rwanda, Chile i 70erne, Venezuela, politiet under besættelsen.og forholdene i Danmark anno 2012.

Du lever i anden tid og i en anden verden. Når du så skriver: »Men jeg synes sådan set ikke der nødvendigvis er noget problem i den oprindelige udtalelse om at lukke medier forudsat at det sker under bestemte demokratiske forudsætninger.«

Hvad er det for demokratiske forudsætninger? Grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10? Du bliver nødt til at være præcis her, ellers vil det blive misforstået !

Så kritisere du maskeringsforbudet, massearrestationer og overvågningen - og kalder det dybt naiv og fuldstændig ubegrundet - at tro at borgerskabet og magthaverne i Danmark skulle være et hak bedre end i resten af verden.

Hold nu op Enhedslisten er lige nu Danmark 3. største parti - men mulighed for en betydelig indflydelse. Det synspunkt du kommer med, er en forestilling om at der bagved altid sidder et ondt og kynisk borgerskab - der fabrikere maskeringsforbud og styre politists massearrestationer (under klima topmødet) - hold nu op; kan du ikke se du skaber din egen taber-strategi, fordi du kæmper mod dine egne vrangforestillinger. Os der ikke deler dem er dybt naive - ligesom Salvador Allende. Sådan; cirklen er sluttet. Du kan kun få ret. Men hvad hvis du tager fejl, tænk på det?

Når det er sagt, mener jeg der bestemt er grund til at være bekymret for medie monguler som Silvio Berlusconi og Rupert Murdoch (fox Tv, m.m.). Men det er ikke noget der efter min mening kan bekæmpes med forbud - kun med massiv modoplysning og gerne sober public service.

Det er den debat jeg mener i bør tage fat i, JA til mangfoldighed - NEJ til mediemonopoler.

@Per

Enhedslisten er ikke Danmarks 3. største parti. Enhedslisten har det samme populistiske meningsmålingspeak som vi har set flyde fra Radikale til SF til Ny Alliance. Rød blok løj for at vinde valget, men hendigvis påtog de sig bagefter et ansvar for at anvende 'gængse regnemetoder' i stedet for at gøre uoprettelig skade på Danmarks økonomi. Den nuværende regering har valgt at beskytte velfærdssamfundet og Danmarks langsigtede interesser over populisme.

Min personlige analyse er, at enhver støtte til Enhedslisten alligevel kommer fra 'rød blok' og derfor er en styrkelse af 'blå blok'. Jo mere popularitet Ø får, des sværere bliver det ikke at kræve konkret indflydelse. Ø vil i sidste ende spiltte sig selv, men der er overvejende sandsynlighed for at de tager hele 'rød blok' og regeringen med i faldet.

I oppositionsdagene (som jeg forstår er tilbage) var alting lettere, for man skulle bare kritisere. Hvis 'blå blok' havde vundet valget ville LA få et dilemma mellem at indgå en realpolitisk skatteaftale med VKO eller vælte regeringen.

@Niklas og Katrine

Jeg er helt på linje med Per og Jacob Mchangama fra CEPOS hvad angår ytringsfrihed. I er igang med hypotetisk at lukke medier under nogle hypotetiske eksempler, så tanken ligger ikke helt så fjern som den burde. Det er den omvendte standard i forhold til ROJ TV og Fighters and Lovers, der begge er dømt for terror. Jeg tager ikke stilling til om de burde være dømt, men forsvaret for ytringsfriheden handler grundlæggende om at beskytte de ytringer man selv er imod og er det mest centrale punkt i forhold til menneskerettigheder. 

Katrine! Hvorfor taler du 1 1/2 time med en borgerlig journalist fra en avis, som kun vil grave efter smuds om Enhedslisten? Er der ikke i EL medietræning for HB-medlemmer? Eller almindelig sund bevidsthed om, hvad de borgerlige mediers dagsorden er i forhold til EL?

Per Henriksen:

Jeg ville meget gerne svare på dit indlæg. Men så vidt jeg kan se indeholder det ikke et eneste argument og da slet ikke et sagligt et af slagsen.

Du spørger hvilket demokratisk grundlag? Det har jeg sådan set svaret på. Jeg refere bl.a. til FN's afgørelse om at medier skal kunne drages til ansvar for deres medansvar for forbrydelser mod menneskeheden og til eksemplet med Venezuela hvor medier bør kunne straffes for at være involverede i anti-demokratisk kup. Men hvis du har brug for at det bliver skåret endne mere ud i pap end de allerede meget klare formuleringer:

Medier skal kunne lukkes hvis de er skyldige i alvorlige forbrydelser imod menneskeheden eller demokratiet, f.eks. ved opildnelse til folkemord eller planlægning af anti-demokratiske kup. Dette skal selvfølgelig gøres ved en retssal som ved alle andre forbrydelser, hvilket tydeligt ligger implicit i når jeg refere til at det skal kunne ske ved forbrydelser. Eller hvordan plejer vi måske ellers at behandle forbrydelser siden du kan være i tvivl?

Du siger at sammenligningerne ikke holder? Hvorfor ikke? Du kommer ikke med et eneste argument, ikke lige frem en sober debat stil.
Men sådan set drager jeg ikke en paralel mellem alle eksempler. Jeg pointere blot tre simple ting ved brug af bevisførsel og empiriske eksempler: 1. At medier også har været involveret i så alvorlige forbrydelser at de bør kunne lukkes i "morderne" tid. 2. At der historisk intet belæg er for at tro at det danske borgerskab og det danske statsapperat (politi og militær) skulle handle anderledes end det gør i andre lande i tilfælde af revolution. 3. At allerede på nuværende tidspunkt er der masser af eksempler på den udemokratiske karakter af den borgerlige stat i Danmark.

Heraf drages en simpel konklusion: At det ikke er mindre naivt at tro at den danske hær og det danske politi og borgerskab skulle opføre sig demokratisk under en revolution end det var naivt af Salvador Allende at tro at det chilenske skulle gøre det og at sådan naivitet er farligt for en revolutionær. 

Alt dette har jeg allerede skrevet en gang, men nu skulle det være skåret ud i pap igen.

Næste gang bedes du om i det mindste bare at levere et eneste argument ellers giver det ikke rigtig mening at komme med et indlæg her. Du spørger "Hvad hvis jeg tager fejl?". Det er meget muligt, men indtil du kan komme med en empirisk baseret argumentation for hvorfor jeg skulle gøre det kan jeg ikke se nogen grund til at tro at jeg tager fejl, tværtimod. Tilgengæld kan man spørger, hvad hvis din naivitet er forfejlet?

I værste tilfælde ved min argumentation vil der intet ske. Medier, politi og borgerskab ville opføre sig demokratisk og der ville intet grundlag være for at lukke nogle medier i følge min argumentation, altså ville der intet være sket udover at jeg tog fejl. Hvis du og andre naive sjæle tager fejl kan det derimod ende katastrofalt, præcis ligesom det gjorder i Chile pga. naiviteten i revolutionens ledelse og siden også er sket i Honduras og nu i Paraguay, ligeledes pga. en naiv tiltro til den demokratiske natur af lokale borgerskaber og statsapparat. For mig at se er det rimelig klart hvilket valg der er det rigtige ligegyldigt om jeg har ret eller tager fejl. 

Jesper G:

Ja, jeg opstiller et (begrundet ved eksempler og argumentation) hypotetisk scenarie. Og hvad så? Det er jo sådan set det man plejer at gøre når man diskutere hvad man bør og ikke bør kunne i bestemte fremtidige situationer.

Resten af din kritik holder ikke en meter. Jeg argumentere netop for at det KUN bør være muligt at lukke medier under bestemte forhold som alvorlige forbrydelser imod demokratiet eller menneskeheden og kommer med en række meget klare eksempler fra det virkelige liv. Mener du da ikke det ville være okay at lukke medier i de tilfælde jeg har opstillet?

Hvis TV3 arrangere et kup imod Helle Thorning og hvor man slog en lang række demonstranter og civile ihjel, mener du så ikke det burde være muligt at straffe TV3 og lukke kanalen?

Hvis Jyllands Posten i en uvis fremtid udvidede sin rascistiske hetz imod muslimmer til at opildne til at slå alle muslimer ihjel og det efterfølgende skete, mener du så de burde være straffri?

Det er de eksempler jeg nævner fra henholdsvis Venezuela og Rwanda. Forhold dig til dem. 

Hej Niklas, 

Sådan som jeg forstår dig, mener du at reguleringen af pressen skal foregå indenfor rammerne af Grundlovens § 77. Hvis nogle medier bruger svinske metoder - skal man kunne lukke dem. Præcist som man kan idag. Eller som vi senest har set det i England, hvor Rupert Murdoch blev tvunget til at lukke News of the World - og samtidig opgive planerne om at udbygge hans medie-imperium med SKY. Netop Murdochs metoder både i England og USA, burde give anledning til et større politisk opgør mod monopoliseringen af medierne på meget få hænder, der har en meget ensidig og enøjet politisk dagsorden (http://en.wikipedia.org/wiki/Rupert_Murdoch). Svart er ikke »censur« når skaden af sket (og valget er afsluttet) - men pluralisme, public service og kvalitet, før det går galt. Så medierne kan afsløre hinandens medens svineriet pågår, istedet for at der skal gå år, før det endelig afgøres i en retssag.

Det er et påtrængende spørgsmål. Medens det at gøre sig forestillinger om at det måske i fremtiden kan blive nødvendig at lukke danske medier, bliver hurtig meget fortænkt og JA studentikos. Specielt når du underbygger det med historiske forhold i Rwanda eller Chile i 70'erne. 

Jan Helbak har i Kristisk Debat en ganske glimrende historisk gennemgang af dels revolutionsbegrebets historiske og ideologiske rødder - og hvordan det er forvaltet. http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1047

Han skriver bl.a.:

- »Der er således mange gode grunde til, at det demokratiske socialistiske venstre har haft mere end nok at gøre med blot at holde sig oven vande og som konsekvens heraf overladt den socialistiske utopi og revolutionens begreb til overskudslagerets upåagtede lokaler. Problemet er blot - og det vil tiltage i den kommende tid, hvor utilfredsheden med kapitalismen breder sig som en samfundstilstand - at nu, hvor det skal bruges, har det for længst overskredet sidste salgsdato, og kun ganske få har i den mellemliggende periode for alvor forsøgt at reformulere begrebet og hive det ud af fortidens steriliserede magtproblematik.«

og afslutter med:

- »For også den moderne venstrefløj har brug for en universel revolutionær kritik og en politisk strategi, der forener reform og revolution til politisk handlen i dagliglivet, hvor den voksende protest mod f.eks. finanskapitalens samfundstyranni kan overskrides og blive til en kamp for et alternativ til den samfundsformation, som finanskapitalen logisk udgår fra - og det er jo netop her i dette virvar af bevægelser i dagligdagen, at moden omsættes og udformes også den revolutionære.« 

Jeg er meget enig. Det jeg forsøger at sige til dig i mine tidligere indlæg er, at du - efter min opfattelse - hænger fast i en steriliseret historisk magt-problematik og tematik (revolutionsromatik classic) der forholder sig til nogle (for)historiske tilfælde i f.eks. 70'ernes Chile. Det afspore langt mere end det opklare og det aktuelle spørgsmål om forholdet mellem finanskapitalen og demokratierne i Europa, forholder du dig ikke til.

Netop din tilgang er efter min opfattelse naiv.  

Hej Jesper G.

Jeg vil gerne diskutere Liberal Alliance - team SAXO-bank - med dig. Men det vil efter min opfattelse kun afspore det som er emnet her, nemlig Enhedslistens forståelse af og indholdsbestemmelse af »REVOLUTIONEN«, som begreb og som en politikformulerende ramme. 

Hvis bare Ø kunne holde op med at kalde det revolution,, forestil jer at skulle mønstre 1000+ mennesker til at risikere liv og lemmer for noget som helst i danmark..!! Hvis Ø kaldte det "Retfærdighedsprincippet" eller sådan noget ville det være langt mere spiseligt og langt mindre åndsvagt.. Kan godt være at definitionen på en revoplution ikke er voldelig.. men det er ekstrabladet ligeglad med... Det hele skal ikke gå op i spin, men hvis man nu ikke har tænkt sig at svinge AK´en over skulderen og tage ud i skoven  alligevel.. så kan det kommunikeres langt bedre.. I øvrigt er eksemplerne med Rwanda og Chile åndsvage da de forudsætninger der var der slet ikke er til stede i Danmark.. Rwanda var delt mellem to grupper, hvor den ene havde været undertrykt,, derudover var det magthavernes mål at lave folkemord.. Dette er trods alt ikke tilfældet i Danmark.. (DF har ikke 90 mandater) i Chile var der en reel klasseforskel der manifesterede sig i hvem der havde magt og jord osv.,, hvilket igen gjorde at de havde noget at kæmpe for.. det danske samfund er for homogent, i forhold til etnicitet og rig/fattig til at der er nogen der gider lege krig!!...,

Thomas A

Jeg er helt enig med dig i, at demokrati indebærer accept af demokratiske regeringsprincipper. Min pointe er imidlertid et andet, nemlig at der er folk, der søger at gøre disse principper til ideologi. Når noget bliver ideologi er der altid nogen der kan dømme mellem "rettroende" og "afvigere".

Demokratiske regeringsprincipper er derimod udmøntet i forfatninger og lovgivining, og er på den måde ikke anderledes end færdselsloven, der regulerer, hvordan men kommer frem uden, at vi laver ulykker. Således bygger demokratiet på magtens tredeling, på retten til at vælge sine regeringer frit, retsstatlighed, på menneskrettigheder, der alle er reguleret gennem forfatning og lovgivning.

Hvis denne regulering af demokratiet gøres til genstand for idologi, hvor vi kan gå rundt og bedømme hinandens demokratiske sindelag, som f.eks. da Villy Søvndahl sagde om danske islamister, at de kan skrubbe ad helvede til, så er vi ude i et udemokratisk ærinde. Efter min mening er det kun straffeloven, der afgør om folk er gået "over stregen" i deres politiske handlinger.

Hertil kommer, at vi på venstrefløjen og i arbejderbevægelsen har en lang tradition for at udtrykke os gennem ciivle ulydighedsaktioner, hvor vi har trodset flertallet , som ikke nødvendigvis har ret bare fordi, de er flest. Sådanne aktioner er "demokratisterne" ofte modstandere af og vil have dem forbudt fordi de bryder med de formelle lovfæstede strukturer for politiske kanaler.  

Vi har således de formelle deokratiske strukturer, hvor indflydelse opnås gennem stemmeseddel og så har vi deltagerdemokratiet, hvor borgerne lægger pres på myndigheder gennem organisering, oplysning, fortalervirkesomhed, lobbyisme, og fælles aktioner, der også kan indeholde militante civil ulydighedsaktioner.

Dem jeg i mit indlæg har kaldt demokratister har tendens til at hylde det formelle tilskuerdemokrati, hvor borgerne reduceres til at være tilskuere til de "professionelle" politkeres meningsudvekslinger gennem medierne og blot ytrer sig gennem krydset på stemmesedlen. 

Når vi så endeligt taler om socialistiske revolutioner, så har vi det problem, at det altid er socialismens modstandere, der afgør om de demokratiske spilleregler skal respekteres eller ikke. Skulle et flertal af befolkningen afstå fra at indføre socialisme bare fordi et mindretal sætter demokratiet ud af kraft og sætter kampvognene ind mod flertallet?

Det er i virkeligheden det man skal tage stilling til, for det er jo nærmest et ritual, at befolkningen i enhver revolutionsproces på et eller andet tidspunkt må se sig stillet foran et opløst parlament og modstandernes kampvogne! Hvad gør vi så? 

Jeg synes ærligt talt denne "uddybning" kun gør tingene værre. Et eller andet sted havde vi alle været bedre tjent med den (tilsyneladende) misforståelse, der har bragt hovedbestyrelsesmedlemmet den ekstra mediebevågenhed.

Ser vi på citatet, i sin fulde længde, står vi umiddelbart tilbage med to mulige forklaringer på udtalelsen.

A: KTM går rent faktisk ind for censur. Der var bare tale om en såkaldt "freudiansk fortalelse", som hun skyndte sig at feje ind under gulvtæppet.

B: KTM ved dybest set ikke hvad hun udtaler sig om. Hun har ganske enkelt ikke tænkt tanken igennem og stiller sig derfor op i medierne og udtaler sig om noget hun ikke har kompetencen til at udtale sig om.

Personligt hælder jeg til valgmulighed B og den synes jeg faktisk er den værste. Hvordan en socialistisk revolution skal forholde sig til medierne er sgu da noget af det mest grundlæggende og enhver, der prædiker selvsamme revolution, burde på stående fod kunne forholde sig klart, tydeligt og konsekvent til emnet.

Vi må bare håbe KTM har udnyttet denne, i øvrigt velfortjente, tur gennem mediemøllen, til at revurdere hendes politiske engagement. Personligt er jeg på ingen måde tilhænger af Enhedslistens revolutionstanker. Men hvis revolutionen skulle komme, så jeg gerne den i det mindste blev gennemført af folk, der lige gad gøre sig den ulejlighed, at gennemtænke tanken, på forhånd!

Det frontalangreb, som også ses i denne debattråd, er latterligt og baserer sig på en (pænt sagt) naiv forestilling om den verden, vi allerede lever i. Vi har censur i Danmark. Masser af censur. I det borgerlige samfund har censur altid været brugt og vil fortsat være det. Ytringsfriheden har grænser, også i loven. Ytringsmulighederne har endnu flere. Og muligheden for at blive hørt og forstået, hvis man har holdninger, der går på tværs af de riges økonomiske interesser, er endnu mere begrænsede.

Hej Jesper G. 

Hvis ikke andre vil gi' dig det solide martyrium du higer efter - må du selv klare det. 

I middelalderen var du helt klart blevet flagellant http://da.wikipedia.org/wiki/Flagellant - i mangel af bedre står valgel vel i dag mellem de Radikale eller Team Saxo Bank. 

Det eneste jeg måske kan tro på; er det med guldskeen i r*ven, det kunne forklare din til tider usikre gang.  

Journalister i den Vestlige verden er blevet Korrumperede af urealistiske høje lønninger og en tilsvarende høj Levestandard, som de selvfølgelig helst ikke vil give afkald på, så de skriver præcis hvad deres Mediehuses Bestyrelser ønsker at de skal skrive. I hvert fald passer de gevaldigt på ikke at støde deres Bestyrelser på manchetterne. Mediehuse er jo Aktieselskaber.

Her et indlæg jeg skrev i Information, men som de slettede:

Efter Carl Bernstein og Bob Woodward´s afsløring af Watergate-skandalen, er undersøgende Journalistik i Vesten blevet en bovlam ko.

Man har siden, systematisk sikret at stort set alle medier er ejet af de “rigtige” som via løncheken holder eftertidens Carl og Bob´er i så stramme tøjler at magten aldrig mere for alvor, kan trues af et par Skriverkarle.

Man opdagede med Watergate, hvor farlig for magteliten et par dedikerede Journalister kan være.
Men selvfølgelig skal der fra tid til anden kastes et par lunser “kød” til den frådende Presse, således at det ikke er helt løgn, når man siger at vi har Ytrings og Pressefrihed.

Men jeg havde nu aldrig troet at Censur var noget som den "Frie Presse" selv ville udøve, for at pleje egne økonomiske interesser, som det er tilfældet i dag. (Slut på indlæg)

Jeg har aldrig fået nogen forklaring fra Redaktionen på Information om hvorfor dette indlæg skulle slettes, de svare ganske enkelt ikke på mine henvendelser.  Jeg forstår det ganske enkelt ikke da Information jo ikke er ejet af en Kapitalfond eller et Aktieselskab. 

 Eller er det Montgomery eller Murdoch der spøger i kulissen alligevel, Infomations hovedkilde til nyheder hedder jo Ritzau, og de er helt sikkert i lommen på Kapitalismen.

Såfremt jeg bedrev noget som var et interview værdigt, så ville jeg kun udtale mig til en Journalist jeg kender personligt eller til Modkraft og Arbejderen.

Jeg er helt sikker på at ingen andre ville citere mig korrekt.

98% af den Danske presse er en hob af løgnhalse, så enkelt er det.

Pas på med Læserbreve til Borgerlig aviser. De forbeholder sig nemlig retten til at redigere i Indlæggende.

Jeg var ude for at Fyens Stiftstidene i den grad fordrejede et Læserbrev jeg skrev på vegne af mit Parti Enhedslisten.

Et par dage efter indsendelse sad jeg og læste debatsiderne, og især et indlæg fik mig til at tænke, sikke en idiot, til jeg opdagede at det var mit eget navn og adresse der stod under indlægget, jeg kunne seriøst ikke genkende det skrevne, bortset fra nogle løsrevne sætninger der var sammensat på en måde, der faktisk gav den stik modsatte holdning end den jeg står for. Jeg har aldrig følt mig så ydmyget og til grin, indtil Partikammeraterne fortalte at jeg skam ikke var alene om den oplevelse, det er sådan de gør i den Borgelige Presse.  

Nu havde jeg selvfølgelig en Kopi af læserbrevet som det blev indsendt, så når jeg mødte folk der afkrævede mig en forklaring på det de havde læst i avisen, så fik de min egen udlægning.

Så jeg kan sagtens forstå Katrine Toft Mikkelsen når hun fortæller at en Journalist tog røven på hende. Størstdelen af Journalisterne er nogle gedigne røvhuller som man ikke kan stole på over en dørtærskel.

Jeg skriver ALDRIG mere læserbreve til den Borgerlige Presse, så deres Censur mod en Socialist har helt sikkert virket.

Måske var det lidt upset at bloggeren

brugte halvanden time til interview i

telefonen.

Det er rart når nogen lytter til det en

selv siger. Men kom forbi i stedet, og

skab en kontakt der gør det svært at

slagte malke-offeret. Selv om det vel

var, hvad interviewet nok gik ud på.

Apropos censur:

På Modkraft punktum dk er det vist

(i hvert fald, på enkelte af bloggene)

nødvendigt at tilpasse sine tanker til

den blogger der har et administrator

log in, på den blog, man skriver til...

Hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med.